10 ting du skal vide før du tager afsted som skibums

Halvdelen af det sjove er selv at finde ud af hvordan man lever livet som skibums, men vi vil alligevel prøve at give dig 10 gode tips med på vejen.

 

1. Find dig et job inden sæsonen starter

Hvis du finder et job hvor du har muligheden for at tjene lidt penge til den kommende sæson, så er du allerede rigtig godt på vej til at kunne leve som skibums. Tag alle de jobs du har mulighed for, om det så pr. definiton er et skod job – så kan du altid tænke på hvor meget federe din sæson bliver. Hold ud.

 2. Flyt til bjergene

Find det resort hvor du skal spendere det næste halve år. Tag derned i early season, det er her det er nemmest at finde både job og bolig. Vær åben overfor de lokale, tag på bar om aftenen og forhør dig lidt om hvordan de lokale bor, og om de kan hjælpe dig med at finde noget billigt. Hvis du skal have et job er der mange muligheder, print en masse ansøgninger ud hjemmefra og tag ud til hoteller, restauranter, rental-shops, indkøbscentre og så videre. Der er mange muligheder, og hvis du virkelig vil skal du nok finde et job.

Troels i Schweiz

3. Du skal ikke være bange for at spise hotdogs, ris og pasta til ethvert måltid

Ski byer er ofte rigtig dyre, og de dagligvarer du kender fra herhjemme er måske dobbelt, eller tredobbelt så dyre som du er vant til. Find ud af hvad det billigste næringsrige måltid kan bestå af, og lav store portioner. Lad os være ærlige, det er ikke en gourmet oplevelse, men det vil få dig igennem dagene. Du er der jo alligevel ikke for den gastronomiske oplevelse, men derimod for at have sne under plankerne hver dag.

4. Den billigste øl virker stadig

Lad os hurtigt blive enige om at en god kold øl når man kommer hjem fra bjerget er noget af det bedste, og én øl fører jo i mange tilfælde hurtigt til en mere, og en mere. Find ud af hvad den billigste øl der kan købes i området er, væn dig til smagen og nyd at du kan drikke øl lige når du har lyst i de fedeste omgivelser i verden.

CheapBeer

 

5. Husk en god rejseforsikring

Når du er afsted en hel sæson på ski, er der altid en risiko for alvorlige skader både på dig selv og dit gear du har arbejdet så hårdt for at betale. Find en god forsikring der både dækker dig selv og dit gear, og du vil være rigtig godt sat hvis uheldet er ude. Hvis du ikke har en forsikring, så kan det godt gå hen og blive en meget dyrere sæson end planlagt, og måske ødelægge hele oplevelsen.

6. Find nogle roommates

Din sæson bliver både billigere og federe hvis du finder nogle gode roommates. Billigere på den måde, at man kan splitte huslejen samt det er lettere at lave mad til 4 end til 1, og ikke mindst hyggeligere. Du vil komme til at hænge meget ud med dine roomates, både på bjerget, derhjemme og i byen. Dine roommates bliver din nye familie, og tiden med dem vil man aldrig glemme.

IMG_1997

7. Hav altid penge klar til uventede situationer

Når man bor i en ski by er der altid en risiko for at noget uventet sker. Det kan være du har været har holdt fest i din lejlighed og der er blevet smadret en sofa, det kan være du har været i byen og har lavet noget dumt og fået en bøde, eller det kan være noget helt tredje. Derfor er det vigtigt altid at have et lille rådighedsbeløb på kontoen til de uventede udgifter, så hvis uheldet er ude, så går du ikke helt bankerot og er nød til at kalde sæsonen af et par måneder for tidligt.

8. Tag på ski, selv på de mest overskyede og tågede dage

Nu har du arbejdet så hårdt for at komme på sæson, og så skal lidt dårligt vejr altså ikke holde dig fra at shredde bjerget hårdt. Tag op på bjerget de dage turisterne holder sig væk, og du vil finde at alle de andre bumser også er på bjerget. Nyd at du er en del af den hårde kerne, og tag hjem med en kæmpe følelse af stoke fordi du ikke blev hjemme og så Netflix hele dagen.Jungfrau-006

9. Hold dig sund og rask

Som skibums får du meget meget svært ved at få de 6 om dagen, og når man tager udgangspunkt i punkt 3, så kan du også godt se, at det ikke just er grøntsager og frugt der pryder madpyramiden som skibums. Køb nogle vitaminpiller der dækker det basale vitamin behov, og se om du ikke kan få sneget et æble og en gulerod med i indkøbsposen af og til.

10. Gør alt hvad du kan for at få den sæson du har drømt om i længe

“Work hard, ski harder and party the hardest”  Eller hvilken som helst rækkefølge du selv har lyst til at udleve din sæson efter. ‘Comit’ til alt hvad du laver, om det så er på bjerget eller om det er på din arbejdsplads. Det er altid fedest hvis folk kender en som en hårdtarbejdende cool person, og det vil du også hurtigt mærke.

Passo Tonale-15

Hvis du selv har et godt tip til livet som skibums, så vil vi meget gerne høre om det i kommentarlisten.