Andorra er nok en af de sværeste rejsemål at rejse til i Europa, men det er samtidig en af de gemte perler. For mange vil skiløb og Andorra nok lyde en smule eksotisk, men ved et nærmere eftersyn på Grandvaliras pistekort, vil selv de mest krævende skiløbere stille sig fuldt tilfreds. Området byder på hele 193 km velpræparerede pister og i alt 67 lifter. Et liftsystem, der vel og mærke er fuldt på højde med flere af Europas bedste. Læs om hvorfor du skal rejse til Andorra i den kommende sæson.

Igennem flere år har jeg været med til at arrangere skiferier og anbefale rejsemål for andre rundt omkring i Europa, men der er et rejsemål som jeg altid har overset nemlig “Andorra”. Det betegnes som en af de bedste skisportssteder der findes i Europa. Andorra er gemt i mellem den franske og spanske grænse, det lille land ligger i ly for turisme og høje skatter, og er næsten ikke nævnt i rejse medierne.

Andorra pistekort, klik for at få det i stor.

Hvordan kommer du derned?

Hvis man ønsker at tage på en skiferie til Andorra, har man også sagt ja til en rejse med fly. Den nemmeste måde at komme derned er ved at tage flyet til Barcelona og køre fra Barcelona til Andorra. Selve transfertiden ligger på cirka 2-3 timers tid, afhængigt af hvor i området man skal bo.  Det er også muligt at flyve til Toulouse lufthavn. Det er også muligt at tage toget til stationen L’Hospitalet i Frankrig, der stopper omkring 5 km fra Andorra’s grænse. Og derefter leje en bil og kører det sidste stykke vej.

Skiområdet

Det største af områderne i Andorra hedder Grandvalira. Området byder på hele 193 km velpræparerede pister og i alt 67 lifter. Liftsystemet er på fuldhøjde med flere af Europas bedste, der er et stort antal af moderne ekspres stolelifte og gondoler. Pisterne er utrolig velpræparerede, og der er et højt gennemsnitlig snefald, så der er rig mulighed for at udforske offpisten i lækker pudersne. Området har dog overvægt af blå og råde pister, men de sorte og røde pister som området byder på er af utrolig høj kvalitet. Der er flere gode parker i området, og især parken over “TSD 6 Tossa Espiolets” stoleliften. Parken er kendetegnet ved lyden af det høje Hip-hop beat. Musikken og beliggenheden gør at parken er optimal for unge.

Parken ligger i Pas de la Casa

Hvorfor vælge Andorra?

Grunden til at du skal vælge at rejse til Andorra er, at områderne som regel ikke er fuldstændig overfyldt med turister. Områderne har en masse godt skiløb at byde på, på højde med de store europæiske områder. Derudover er Andorra toldfrit, hvilket giver store fordele hvis man ønsker at drikke sig i hegnet til afterski. I supermarkederne kan man finde sprut fra 15,- kr. På barene kan du købe øl for 1 euro i “happy hour”. Derudover gør den høje beliggenhed sikrer gode sneforhold hele vinteren.