Efter en fed intro er Sean Pettit i fokus. Helt vanvittig knægt, han går så stort og lander alting. Det kan kun være imponerende. Efterfølgende går tempoet lidt ned, da en del af teamet er i Japan, for at køre noget deep pow, eller ”Fun pow”, som Pettit døber det i filmen. Selvom tempoet er lidt lavere, er her stadig en del big airs og kreativt skiløb. Derefter rykkes fokus tilbage til staterne, hvor der bliver kørt heliskiing i Bralorne.

Tid til den første park session i ”The Way I See It”, her bygger de en kæmpe kicker, hvor de brænder helt af med store spins og flips. Bobby Brown viser her at det var helt fortjent at han vandt dobbelt guld til X-games. Turen går herefter ud endnu engang ud i offpisten, hvor Mark Abma og Eric Hjorleifson lever livet i en hytte langt væk fra alting. Ud fra hytten hiker de rundt i områder og kører nogle linier, som virker umulige.

Herefter får de mindet Arne Backstrom på en god måde. Ingrid fortæller, hvad han elskede ved skiløbet og der bliver vist nogle klip, hvor han shredder. Det vilde backcountry skiløb fortsætter med bl.a. Kaj Zackriasson. Her følger man også, hvordan og hvor hurtigt det kan gå galt. Efter en film fyldt med vanvittigt skiløb gøgler Colby West rundt, mens der bliver vist park tricks. Til allersidst slutter ”The Way I See It” af med en Alaska tur, hvor der bliver droppet store klipper og kørt store linier.

”The Way I See It” er en rigtig god skifilm, som kan anbefales til alle. Her er noget for alle sjæle, parksessions, store linier i offpisten, backcountry kickers og massive drops. Stilen og tricks´ne er forbedret i forhold til sidste år. Delen, hvor Abma og Hjorleifson bor ude i ingenting fungerer rigtigt godt. Den del viser, udover deres skills, også hvordan livet i bjergene skal nydes. Hvor lidt der skal til for at være lykkelig.