Armada TST anmeldelse

En anmeldelse af Armada’s all mountain freeride ski, som jeg har kørt I alt fra bundløst pudder til hardpack. Læs min anmeldelse i artiklen her.

Som sæsonen har udviklet sig desværre mest af det sidstnævnte. Selvom det langt fra er lige så underholdende, som bundløst pudder, så er det en glimrende test for en all mountain ski, der er bygget til at køre i alle sneforhold.

Armada TST

En af de dage der absolut ikke var dårlig!

All mountain

Jeg kører Armada TST 193 cm, skien er 103 mm under foden og jeg har bindingen monteret ved factory recommended. Jeg finder det værende en glimrende bredde og længde til en all mountain ski med freeride fokus. Jeg vil anbefale dig at køre skien i en længere længde, da den har udpræget tip rocker/early rise, som gør at skien nemt svinges og kommer på kant.

Køb din Armada TST hos Blacksnow.dk

Pistekørsel

Såvel på pisten, som på hardpack performer skien som skide godt. Den er nem at kontrollere, drejer hurtigt og præcist alt imens den giver et skarpt kantgreb. Når man kører ekstremt hurtigt eller dropper til hardpack, kan bagenden føles en anelse blød, men er samtidigt med til at gøre skien så nem at styre.

Armada TST powder

Jep – man kan også køre bundløs pudder på en all mountain ski.

I dyb pudder

Vi er vel nærmest ved at blive indoktrineret til at man ikke kan køre pudder på ski, som ikke er 120 mm under foden og med twinrocker. Man kan naturligvis køre pudder på hvad som helst, og med sin store tiprocker klarer Armada TST, sig virkeligt godt i dyb pudder. Den giver den nødvendige opdrift, samtidigt med at skiens medium talje, tvinger dig til at være koncentreret og komme dybt ned i sneen.

Armada TST til skitouring

Jeg bruger hovedsageligt min Armada TST, til skitouring, hvor sneen ikke altid er ekstremt dyb og et run byder på skiftende sneforhold, pister og hardpack. Den vil være et oplagt valg til dig som gerne vil køre mere offpiste og freeride, men som også vil komme til at køre dage på pisten og i opkørt sne.

Armada TST 1

TST’en kan lige skimtes i sneen!