Billig gør-det-selv skiferie. 5 tips til billig skiferie

Selvom ski og snowboarding traditionelt ses som en dyr ferieform er det muligt at gøre det billigt. Hvis du er lidt kreativ og ligger nogle kræfter i det. Med vores guide med 5 tips til billig skiferie, kan du måske få råd til endnu flere uger på sne.

Jungfrau-002Pakkeløsning eller gør-det-selv skiferie?

Det er måske en smule mere krævende selv at sammensætte din skiferie, fremfor at købe en færdig pakke, men du er ikke alene. En stor del af skiferiemarkedet er folk der selv arrangerer deres skiferier. Og ofte billigere end pakkeløsninger. Når du selv arrangerer kan du ofte booke billigere, du får mere fleksibilitet og kan tilpasse din skiferie præcist efter dine egne behov.

Uden nogen form for videnskabeligt grundlag virker det til at snedækket er sværere at forudsige. Når du selv arrangerer din skiferie, kan du tidligt købe billige flybilletter, men vente til sidste øjeblik med at vælge hvilket skiområde du vil rejse til.

Note: Jeg siger naturligvis ikke at en pakkeløsning ikke også kan være billig. Jeg ser dog mange fordele ved at arrangere en billig skiferie på egen hånd.

Checkliste: Arrangér en billig skiferie

For en almindelig skiferie, skal du arrangere følgende (dybere beskrivelser findes længere nede):

  1. Rejse
  2. Bolig
  3. Liftkort
  4. Forsikring
  5. Ekstra: Skileje, undervisning, guide etc.

Første step er at bruge internettet. Alle disse elementer kan typisk nemmere og hurtigere bookes over internettet og typisk vil du kunne finde det billigere end ved at købe en færdig pakke.

1. Rejse

Hvor skal du hen? Vælg et billigt skiområde

Frankrig og Schweiz er fortsat de dyreste skidestinationer. Traditionelt er toldfrie Andorra, Livigno i Italine, Spanien og destinationer i Østeuropa i lande som Polen, Rumænien og Bulgarien billigst. Også i Slovenien og Slovakiet får du meget for pengene og skal ikke slippe ret mange håndører for at stå på ski i fine skiområder.

Hvis ikke aprés ski og natklubber er en prioritet, vil det næsten altid være billigere at bo i en mindre by, som ligger tæt på et større skiområde. Som eksempel er det meget billigere at bo i Pettneu end det er at bo direkte i St. Anton am Arlberg.

Hvornår skal du rejse? Billige tidspunkter at stå på ski

De billigste tidspunkter at stå på ski er normalt i Early season (før jul) og Late season (sidst i marts og frem). Grunden til det er at sneforholdene er mere usikre først og sidst på sæsonen, sammenlignet med midt på vinteren. Derfor har mange udlejere typisk tomme værelser, som de gerne vil have fyldt ud. Ved at vælge en gletscher skiområde, eller et skiområde som ligger meget langt mod nord, behøver du ikke bekymre dig om mangel på sne.

Jungfrau-014

Schweiz er ekstremt flot, men også dyrt

December er en fantastisk måned at stå på ski. Typisk falder der masser af sne, og der er nærmest ingen konkurrence om pudderen. Det sene forår er også en dejlig tid, hvor solen står højt på himlen og det er varmt i vejret. Er du heldig kan du sagtens få pudderdage til helt ind i maj.

Vil du på en billig skiferie, skal du undgår jul, nytår og skoleferier, om muligt. Ikke bare er det de dyreste tidspunkter. Det er også de travleste tidspunkter for ethvert skiområde.

2. Bolig – Find billige skihoteller, -chalets og -lejligheder

At booke din egen bolig i et skiområde er både nemt og hurtigt over internettet. Langt de fleste hoteller, lejligheder og chalets er at finde på internettet. Står du og mangler inspiration, kan du næsten altid få information direkte fra turistinformationen i det område, som du gerne vil rejse til.

Generelt så er de dyreste boliger, de all-inclusive chalet, mens det billigste er en skilejlighed, hvor du selv sørger for al mad og drikke. Det findes i alle skiområder. Især for familier er der mange penge at spare på skiferien ved at booke en skilejlighed fremfor eksempelvis et hotel.

Mine forslag

Hvis du skal afsted i en større gruppe (hvilket ofte kan være billigere), så er det sandsynligvis bedst at booke lang tid i forvejen, da lejligheder til større grupper er begrænset og typisk bliver lejet ud hurtigt. Hvis du er et par eller en mindre gruppe, kan du sagtens vente til sidste øjeblik. Vær dog opmærksom på at nogle boligmuligheder tilbyder rabatter ved tidlig booking.

3. Liftkort

Liftkort købes altid direkte ved liften. Der er typisk ikke noget at spare ved at booke liftkort på forhånd. Når du står nede i skiområdet er det altid værd at overveje hvilken type liftkort du skal bruge og købe kun hvad du har brug for. Hvadenten det er et dagskort, ugekort, 10 dage eller 4-ud-af-6. For at få så meget ski for pengene som muligt, kan det anbefales at udnytte dit liftkort bedst muligt.

Vores råd: Er du afsted på kortere skiferie. Kør altid bell-to-bell (fra første til sidste lift)!

skitour

Liftkort er ikke altid et must. Det er god kondition til gengæld.

4. Forsikring

Gå aldrig ned på forsikring til din skiferie. Det er en højrisiko sport og bare fordi at du er fornuftig med en eller to planker under fødderne er det ikke sikkert at personen ved siden af dig er lige så fornuftigt. For at udgifterne til pleje ikke skal stikke af, vil det være mere end fornuftigt at få en god forsikring.

Vores tip: Jeg plejer at bruge DSV skiforsikring til de mest basale ting. (Vær dog opmærksom på at den har nogle mangler) Den dækker det meste og er billig nok til at det kan betale sig.

Hvis du regner med at skulle afsted flere gange og du vælger en traditionel rejseforsikring, kan det være en idé at købe en “pakkedeal” som dækker dig i en længere periode (f.eks. 12 måneder) med et givet antal feriedage. Tjek altid om vintersport er inkluderet inden du kaster dig ud i alt for meget hasarderet kørsel.

Derudover bør du få dig det blå sygesikring, som giver dig adgang til behandling på hospitaler over hele Europa, enten gratis eller meget billigt. Det er gratis og vil gøre dit liv meget nemmere når du skal på hospitalet eller til lægebesøg i udlandet.

Du kan ansøge om det blå sygesikring ved at følge linket

5. Ekstraudgifter (Skiskole, guide, leje af udstyr)

Ski og snowboardleje

Du kan altid leje ski- og snowboardudstyr i skiområdet. Hvis der er mulighed for at leje udstyret hjemmefra, kan der være penge at spare. Tjek evt. med dit hotel eller lign. om de har en aftale med en lokal skibutik. Selv hvis det ikke giver dig billigere skiudstyr, så hjælper du helt sikkert dine udlejere, hvilket de vil sætte stor pris på.

Generelt anbefaler vi dog aldrig at leje dit skiudstyr. Især støvler, ski, hjelme er for vigtigt til at udlejning er et fornuftigt valg. Er du afsted flere gange om året, vil det give dig alt for meget besvær ikke at have det med hjemmefra. I efteråret og i foråret kan du typisk spare mange penge ved at købe skiudstyr fra butikkernes restlager eller forrige sæson.

Skiskole og guide

Uanset om du er en begynder, som skal prøve kræfter med sneen for første gang eller om du er erfaren rotte, som vil finde det bedste offpiste i et nyt skiområde, skulle det være muligt at booke skiskole/guide igennem skiområdets officielle hjemmeside. En billigere option for at blive guided rundt er at blive gode venner med nogle lokale og spørge om du må køre med lidt. Snak med folk i liften, man kan komme rigtigt langt med at være venlig. Hvis ikke det er nok, vil du altid kunne omvende folk ved at byde på gratis alkohol.

Vores tip: Satser du på at følge med nogle lokale, sørg for at du kan følge med i tempoet. Ellers vil du hurtigt skulle finde nyt selskab.

Hvis du vil ud i offpisten, sørg altid for at have styr på dit lavineudstyr – og hvordan du bruger lavineudstyret!

Spar penge på pisterne

Bjergrestauranter er notorisk dyre. En af de bedste måder at spare penge, og tid, er at tage din egen madpakke med på bjerget. Pak den godt ind i en kasse, smid den i rygsækken og spar masser af penge på skiferien.

Konklusion

Du kan spare mange penge og få en billig skiferie, hvis du planlægger det i god tid og er klar på at være fleksibel med dine planer.

Billige skiferie 2

Kilder:

Denne guide til billig skiferie er baseret på en artikel fra Skyscanner