Artikel af: Frederik Rømer Larsen

Jeg har været en tur i Canazei, Italien for at køre mtb. I de kyndige hænder på vores guides udforskede vi sammen området i, og omkring Canazei, for at se hvad det havde at byde på for den eventyrlystne mountainbiker.

Om området

Canazei ligger i Val Di Fassa dalen, et UNESCO World Heritage site som udmærker sig på nogle af de mest spektakulære bjerge i verden. Det er et smukt område at køre mtb i uanset niveau og ambition.

Vi var 4 afsted på turen, alle med forskellige nationer, niveauer og uden relationer til hinanden. Der er spor for alle niveauer, så uanset dit niveau, så kan du være med og nyde området i alt dets pragt.

Vi startede vores dag i Canazei med at tage liften op til Pecol i 1990m højde. Herfra er der en masse forskellige spor som løber tilbage ned i Canazei, alle sammen røde eller sorte. Du kan også vælge at tage liften op til Col Dei Rossi (2382m), så kommer du over i det område hvor bike parken er. Turen ned til bike parken er en serie af lange, flydende, brede spor.

Se alle features og info omkring Fassa Bike Park her!

Bare et lille udsnit af bikeparken.

Vores guide Stefano Devarda, er med til konstant at udbygge bikeparks i Val Di Fassa området. Den her i Canazei er ikke så stor endnu. Men det er virkelig et område med potentiale, hvor alle kan være med fra begynderen til den professionelle. Hvis du har lyst til at få lidt indsigt i hvad der sker i Val Di Fassa, så følg Stefano på Instagram @That__Dave. Stefano er en super kompetent guide, der gerne giver et fif eller to omkring teknik eller bike setup. Så når du nu vælger at tage en tur til Canazei i fremtiden, så kan en guide helt klart anbefales til at lære området at kende. Der følger som regel også en god historie eller to med.

Selv hvis du ikke er til mountainbike, så er der massere af aktiviteter såsom klatring, vandring, landevejs cykling osv. Området omkring Val Di Fassa og Sella Gruppen bugner med aktiviteter for dem der kan lide adrenalin kicket ved downhill mtb eller dem, som bare vil nyde et fantastisk smukt område.

Restauranter

Canazei er fyldt med god mad kultur, der er rigtig mange lokale vine, øl og olier. Hvilket gør madoplevelsen til noget helt specielt.

Vi nåede kun at spise på restaurant El Pael, et fantastisk steakhouse med et stort udvalg af lokale vine og øl. Portionerne er ikke så store, så der er rig mulighed for at prøve nogle forskellige ting.

Se mere om restaurant El Pael her

Spa

Ca. 20 – 30 min fra Canazei ligger det nybyggede QC Terme Dolomiti. Et luksus spabad, perfekt til at slappe af efter en lang dag i bjergene. Siden er ganske vist på Italiensk, men billederne alene burde være nok til at få dig til at tage et par timer til at koble helt af i et af deres mange forskellige afslapningsrum, inden – eller udendørs pools, jacuzzis eller specielt designede afslapningsrum med hver deres tema. Klar anbefaling herfra!

Her kan du finde QC Terme Dolomiti

Leje af cykel

Vi lejede vores cykler fra Northland, en af bare mange cykeludlejninger. Northland ligger et stenkast fra liften i Canazei og de havde nogle virkelig gode cykler. Om vinteren lejer de også ski og snowboard ud.

For 35-40 Euro om dagen kan du leje en cykel. Prisen varierer fra cykel til cykel. Vores var Downhill cykler.

Et liftkort koster 45 euro for 1 dag og 140 euro for 1 hel uge.

Lej din cykel fra Northland her!

Fantastisk cykel at bruge en hel dag på. Cyklen var en Specialized Demo 2017 model.

Hotellet

Vi blev indlogeret på det 4-stjernede Hotel Astoria. Komplet med helpension, bar, spa og meget mere.

Hotellet kan varmt anbefales, service er i top, maden var virkelig godt og faciliteterne såsom værelser og spa var kvaliteten helt i top. Efter en hård dag i sadlen kan man nyde en aften i spa’en eller poolen, efterfulgt af en lækker middag i restauranten.

Da det er et Bike-hotel har de selvfølgelig et aflåst rum til cykler.

Læs mere om hotel Astoria her.

Hvordan man kommer dertil

Jeg fløj til Bergamo lufthavn fra København, en tur på ca. 2 timer. I Bergamo var der arrangeret transport til Canazei, en køretur i selskab med de 3 andre inviterede, Francesco (taxachaufføren) og hans søn.

Men der er mange andre muligheder for at komme til Val Di Fassa.

Der er transfer services, billeje, tog eller du kan køre selv. Val Di Fassa er ca. 4 timer fra Malpensa lufthavn, 3 timer fra Bergamo eller 2 timer fra Venedig.

Du kan finde meget mere om hvordan man kommer til Val Di Fassa, i linket forneden.

Til sidst

Så vil jeg gerne sige tak til Alice Tivelli, som står for marketing i Val Di Fassa, for at invitere os alle sammen til dette fantastiske område og vise os rundt.

Find alt om Val Di Fassa her

Men er man overhovedet ikke til Mtb, klatring, vandring eller andet. Så er det også et udbredt skiområde om vinteren. Da sæsonen jo snart går i gang og Val Di Fassa, allerede har haft deres første, mindre, snefald. Så er det også et besøg værd om vinteren.

God tur!

Om mig

Jeg hedder Frederik Rømer Larsen og jeg er ansat i Blacksnow som lagerchef, hvor jeg holder styr på alle de varer der kommer ind og ud, og meget mere. Jeg er uddannet snowboard instruktør og er teamets eneste snowboarder. Så samtidig med at jeg dyrker min nyfundne passion for MTB, så holder jeg mig opdateret på alt hvad der sker inden for snowboard-verdenen. Når omstændighederne tillader det, skriver jeg også lidt her på Freeskiing.dk