Hvad er catskiing?

Catski er et koncept, der har eksisteret i næsten 40 år. Det hele startede i Canada, da man ville udnytte de uspolerede bjergsider til offpiste skiløb. I alt sin enkelthed går konceptet ud på, at man transporteres til toppen af bjerget i en såkaldt cat, deraf navnet catski.

Hvad er en cat?

En cat er en modificeret pistemaskine, hvor der er påmonteret en kabine med plads til ca. 16 personer. Det vil altså sige, at man fuldstændig uafhængig af lifter.

catski-makedonien-2

Heliskiing vs. Catskiing

Heliski og catski minder meget om hinanden. Begge dele går ud på at udnytte de dele af bjerget, der ikke er overfyldt med mennesker og lifter. Netop dette er med til at sikre, at næsten hver eneste nedfart er unik. Catføreren kan nemlig stort set altid finde uberørte nedfarter, hvilket jo er en hver freeriders drøm. Catski har desuden en væsentlig fordel ift. Heliski, da man i langt mindre grad er afhængig af vejret. En helikopter er nemlig begrænset af vejrforhold, eksempelvis tåge, sne og vind. Ofte er disse ting vanskellige at forudsige, når skiferien bestilles. Af førnævnte grund er det ofte usikkert, hvor mange reelle skidage man får på heliski. Vejret er altid er et uforudsigeligt element.

catski-makedonien

Det er netop grunden til, at vores gode venner hos De Brede Planker har valgt at fokusere mere på catski fremfor på heliski. På vores catskiture garanterer vi rent faktisk, at man gennemsnitligt får stået mindst 2.400 højdemeter per dag.

Hvem henvender det sig til?

Catski er for dig, der elsker at lege i pudder til knæene. Catski er for dig, der brænder for unikke naturoplevelser. Catski er for dig, der elsker suset og fornemmelsen af at glide igennem en sky af puddersne. Catski er ikke for dig, der foretrækker overfyldte pister, kø ved lifterne og samme nedfart gang på gang.

Video

Nedenfor kan du se et lille glimt af, hvad catski egentlig er. Videoen er optaget i Makedonien på en af vores mange offpiste rejser.

Hvad er catski? from De Brede Planker on Vimeo.

Noget for dig?

Sjældent den samme nedfart. Altid en uforglemmelig og unik oplevelse. Det er det der kendetegner en dag på catski. Lyder catski som noget for dig? Hvis det gør, så kan du læse meget mere på De Brede Plankers hjemmeside.

catski-makedonien-1