Livet som skibums i USA pt. 1

Livet som skibums i USA er væsenligt anderledes end i Europa. Pisterne er anderledes, sneen er helt en anden, og parkerne er af en udenjordisk dimension. Her kan du læse mere, og se første del af en videoserie, om livet som skibums i USA.

Livet som skibums i USA pt. 1

Solen står næsten altid højt på himlen, og temperaturen er ofte et par grader over frysepunktet. Og så er der overdrevet mange snowboardere, hvilket også har indflydelse på parkerne. De er store, skarpe, mangfoldige, og bliver ændret flere gange i ugens løb. Derfor har jeg valgt at tage på en 3 måneders sæson i Mammoth, Californien.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=DxMY8lkdVF8[/youtube]

 

Hvem er skibumsen så?

Jeg er en helt almindelig jydsk Vejle dreng på 20 år, ved navnet Christian Lund, der for snart 3 ugers tid siden drog på sit første store eventyr, og livet her er skønt. Solen står højt på himlen, selv her i juledagene, og der er massere af terræn og parker at udforske.

Sæson i Mammoth

Jeg bor i byen Mammoth som ligger 6 timers kørsel fra Los Angeles, i en stor condo, hvor vi p.t er 5 mennesker. En anden dansk fyr, to australsk gutter, en pige også fra Australien, og jeg. Flere kommer til i løbet af sæsonen, men lige nu er det bare os 5 i hytten. Her rammer vi pisterne og parker så meget vi nu engang kan, mens vi får nye bekendtskaber og venner.

Skibums i USA

Udsigt fra det lille fry fra Los Angeles til Mammoth lufthavn

Hvad laver jeg så?

Jeg har stået på ski fra barnsben af, men da jeg blev en 11-12 år besluttede jeg mig for at jeg ville prøve at stå på snowboard. Jeg blev hurtigt fanget af det, og det gjorde jeg så det efterfølgende 8-10 år. I år er jeg dog skiftet til ski, og det har jeg kun været glad for!

Aktiv fotograf

Jeg har hjemmefra arbejdet som freelance fotograf og videograf, og det er noget jeg brænder meget for. Derfor er det naturligt for mig at også lave video og billeder herovre fra. Jeg har derfor lavet en webserie, ved navnet Life Of A Seasonaire, som jeg vil bruge til at vise jer livet som skibums her i Mammoth.

Se min første video højere oppe i artiklen, eller på youtube.