Analysere skiens skade:

Før du går igang med at reparere skiens skade skal du vurdere om skien har brug for en professionel hånd eller om du selv kan reparere skaden. Det gælder om at kigge på, hvor dyb er skaden og hvor den er placeret. Har du fået dig et core-shot, dvs. hvis dine ski er ramt så ski kernen er synlig eller hvis skaden ligger ude ved kanten, bør skiene sendes ind til reparation.

Jeg har dog selv været med til at reparere ski, med disse skader. Det blev ikke perfekt, men meget bedre end før. Har man fået sig noget erfaring kan det dog godt lade sig gøre, selv at reparere denne form for skader. Er skaden placeret på midten af skiene og ikke til kernen er det ikke noget problem at bruge de følgende trin til at reparere dine ski.

Værktøj og reservedele:

  • Baserenser
  • Metalskraber (Har selv brugt en schweizerkniv, det fungerede også fint)
  • En P-tex stick (Kan fås i sort og gennemsigtig). Du kan købe en gennemsigtig p-tex stick her
  • En lighter, lys eller anden kilde til ild
  • Sandpapir

Har fundet en god basispakke til reparation af ski og snowboard. Dette inkluderer skivoks og voksskraber som kan købes her.

Forberedelse af basen:

  • Find et stabilt sted til skiene. Det optimale, vil være hvis du kan sætte skiene i spænd i en skruetvinge.
  • Analyser skaden, sidder der løse dele af ptex, skær dette af. Samtidig rengører du skaden, så der ikke er skidt eller andre fremmedlegemer i skaden.
  • Brug metalskraberen til at fjerne overskydende voks.
  • Er skaden stor nok, skrab det rent med sandpapiret.
  • Brug baserenseren til at rense skaden på skiene. Baserenseren skal tørre mellem 20 min og en time.

Reparation af skaden:

  • Tænd op for P-tex sticken, vent indtil det brænder. Der vil fremkomme sorte carbon flager, disse må ikke komme ind i basen, det får p-texen til at binde dårligt. For at undgå det kan du lade det første dryppe ned på metalskraberen og dreje p-texen så det bliver klart og carbon-frit. Det bedste er at p-texen brænder med en lille blå flamme.
  • Få p-texen hen til hullet, hold den tæt på skaden og lad det flyde ned i hullet. Start med den fjerneste ende, så det flyder ind mod midten. Når P-tex køler, krymper det så bare fyld nok på.
  • Lad P-texen køle i et kvarters tid til det er størknet.
  • Brug herefter metalskraberen med en 90 graders kant og hold det i en 45 graders vinkel. Brug korte overlappende tag for at fjerne alt materialer som stikker udover basen på skiene. Det er ligegyldigt, hvilket retning det foregår i.
  • Får skibasen helt flad ved at skrubbe med sandpapir.
  • Når ski basen er flad og glat er du klar til at vokse skiene. Du kan købe voks her.

Her er en video som viser fremgangsmåden når du skal reparere dine ski.

Til voksning af dine ski kan du her læse vores guide til voksning af ski.

Denne guide bør kunne hjælpe dig til at reparere dine ski, forbedre dine skis ydeevne og holde dem klar uanset, hvad du rammer ude på bjerget.

Reparation af ski, St. Anton, p-tex

Jens Kuhr reparerer sine ski

Er dine ski forsikret?

Det kan være utrolig ærgeligt at smadre et par ski. Derfor anbefaler vi kraftigt at du har dine ski forsikret. Du kan læse vores guide til forsikring af ski her.