Et job som skilærer er et af de mest populære jobs i løbet af vintersæsonen. Hvert år bliver der uddannet et stort antal nye skilærere, som skal tage hånd om de mange skiturister, som hvert år rejser til alperne for at få deres årlige skifix. Sådan bliver du skilærer er en samlet artikel om, hvordan du bliver skilærer.

Den danske skiskole

Den første, og måske, mest oplagte mulighed for at blive skilærer er gennem Den danske skiskole (DDS). Organisationen arbejder hovedsageligt med at certificere og uddanne danske skilærere.

Den danske skole skilærer
De danske skilærer giver den fuld gas. Foto: Tonny Pettersson – Groubee

Det første trin indenfor uddannelsen som skilærer igennem DDS, er en BSI (Basic Ski Instructor). For at kunne kalde sig selv skilærer, skal man have gået igennem kurserne BSI I og BSI II, som hver især består af 96 timers undervisning + et førstehjælpskursus. Denne uddannelse og disse kurser bookes gennem DDS og al undervisning, både teoretisk og praktisk foregår på dansk.

Opbygningen af skilæreruddannelsen hos DDS

Jobmuligheder som uddannet skilærer fra DDS

Den danske skiskole er en god mulighed for at blive uddannet skilærer i trygge rammer, med meget kompetente undervisere. De arrangerer traditionelt kurser i løbet af foråret og i det tidlige efterår, så du kan være klar til vinterens skisæson.

Mangler du skiudstyr til næste sæson? Find alt hvad du skal bruge på Blacksnow.dk

Oure skilinje

Hos Oure Sport og Performance kan du kombinere din skilæreruddannelse med et højskoleophold med fokus på sport og performance. Oure skilinjes efterårskursus leder dig direkte hen til et job som skilærer.

Den danske skiskole skiinstruktør
Danske skilærere forbedrer hele tiden deres eget niveau. Foto: Tonny Pettersson – Groubee

Udover den specialiserede træning, som styrker dig op til BSI eksamen, så du kan blive certificeret skilærer, vil du dyrke en stor mængde andre sportsgrene og møde en masse ligesindede unge mennesker med en passion for ski. Skilinjen ligger sig op af undervisningen og teorien fra DDS. Eksamen ligger hos DDS og er afsluttet inden jul, så du kan nå at søge relevante skilærer jobs i et af de mange skiområder i Europa. Oure har endda nogle samarbejdsområder.

Læs alt om efterårets skikursus til skilærer hos Oure

Blivskiinstruktør.dk – Snowminds

Hos Snowminds foregår skilæreruddannelsen igennem den østrigske skiskole. Dette betyder at du får den såkaldte anwärter. Det er uddannelse, som du også kan gå igang med på egen hånd. Snowminds tilbyder dig at klare alt det praktiske, og som deres største aktiv så giver de en jobgaranti i et østrigsk skiområde, til alle der tager uddannelsen igennem dem. Du skal vel og mærke bestå eksamen for at opnå jobgaranti! Du kan både blive, Ski – eller snowboardlærer. Du kan også blive begge dele på samme tid, alt efter hvilket kursus du vælger.

Snowminds tilbyder også skilærer uddannelser i Canada, Afrika, Australien og New Zealand mf.

For at kunne blive skilærer igennem Snowminds skal du sende en ansøgning, hvor du bl.a. giver udtryk for din tyskerfaring. Med Snowminds behøver du ikke spekulere på andet end at bestå dit anwärter kursus.

Ansøg om at blive skilærer hos Snowminds

Den østrigske skiskole

En anden mulighed er at tage direkte kontakt til den østrigske skiskole, hvor du kan blive uddannet anwärter og selv forsøge at finde job på en af de mange skidestinationer i Østrig. Denne uddannelse kan eksempelvis tages igennem Snowsport Tirol – Tiroler Skilehrerverband. 

Overblik over de forskellige niveau i den østrigske skilæreruddannelse

DEn østrigske skiskole

I løbet af slutningen af november og begyndelsen af december (og to i løbet af efteråret) kan du tage 10 dages kurser, på diverse østrigske skiområder. Her får du den praktiske og teoretiske undervisning som ligger grund for dit nye hverv som skilærer igennem det østrigske skilærerforbund.

Tilmeld dig den østrigske anwärter uddannelse

Salzburger berufsskilehrer & snowboardlehrer verband

I Salzburgerland har du også mulighed for at tage de indledende skilærerkurser. De har også kurser fordelt udover begyndelsen af sæsonen, så du kan være klar som skilærer til højsæsonen.

Tilmeld dig den anwärter uddannelse i Salzburgerland

Skilærer i Frankrig

Som dansker er det uden tvivl svært at blive skilærer i Frankrig. Så hvis du er fast besluttet på at blive skilærer i Frankrig, skal du være indstillet på en længere process. Jeg har fundet at den nemmeste og mest ligefremme måde, er at gå igennem DDS og få din uddannelse her. Som BSI’er skal du bestå den Test Technique for at kunne undgå at tage den første del af den franske skiuddannelse. Som PSI’er kan du undervise efter at have søgt en Livret de formation.

Skilærer frankrig

Hos Den Danske Skiskole har de skrevet en guide til hvordan du bliver skilærer i Frankrig, gennem deres uddannelser.

For at komme ind i den franske skiskole skal du bestå en indledende eksamen, som ikke er helt nem at bestå. Niveauet i den franske skiskole er meget højt og du skal være godt kvalificeret for at komme igennem nåleøjet, da konkurrencen ligeledes er ganske høj.

Skilærer i Italien

På samme måde som i Frankrig, er det besværligt at blive skilærer i Italien. Vejen igennem den italienske skiskole, for at blive uddannet italiensk skilærer, Maestro di sci, tager et par sæsoner og tager dig igennem tre forskellige eksamener, som kun kan opnås efter tilpas erfaring i den Italienske skiskole.

Kan du italiensk? Her kan du komme ind på den italienske skiskoles hjemmeside.

Skilærer italien

Ifølge DDS kan du kontakte de italienske skiskoler direkte, hvis du har en dans skilæreruddannelser. På den anden side, så findes der også flere afdelinger af danske skiskoler i Italien, hvor du kan få job. Her vil du hovedsageligt komme til at arbejde med danske børn og voksne, som har booket deres skiskoleundervisning igennem en af de mange danske rejseselskaber, som arrangerer skiferier til Italien.

Skilærer i Schweiz

Du kan også blive skilærer i Schweiz, men det besværliggøres af at Schweiz ikke er en del af EU og du skal derfor ansøge om arbejdstilladelse, være uddannet igennem den schweiziske skiskole eller have en ISIA uddannelse. Denne ISIA uddannelse er ekvivalent til den danske PSI uddannelse.

Skilærer i New Zealand

Af en opmærksom og venlig læser er jeg blevet gjort opmærksom på at det også er muligt at uddanne sig som skilærer i New Zealand, (Tak til Jens Clausen). Deres Ski Level One uddannelse giver adgang til at arbejde i Japan, USA og Canada. Således kan du rejse rundt til nogle af verdens mest eksotiske skiområder og arbejde som skilærer.

Der er naturligvis fordele og ulemper ved at tage din skilæreruddannelse langt væk hjemmefra. Ulemperne er den høje pris for kurset og rejsen derned og at uddannelsen ikke kan bruges i Europa. Den store fordel er naturligvis oplevelsen som følger med at rejse om på den anden side af jorden og muligheden for at undervise på skidestinationer, som normalt ikke har danske instruktører.

Jens har købt og booket sin uddannelse igennem Snowtrainers.com, hvilket virker som en glimrende idé.

Du kan læse mere om uddannelsen på New Zealand skiskoles hjemmeside.

Nu skal du bare slå til

Sådan bliver du skilærer. Ovenfor har du fået en dybdegående gennemgang af, hvordan du bliver skilærer og der er flere veje ind i den populære profession. Der er stor forskel på, hvordan du bliver uddannet hos de forskellige skiskoler, men fælles for dem alle er at desto højere uddannelse du får, desto bedre elever vil du komme til at undervise.

Vil du være skilærer?