Mange vælger, med god grund, at tage en sæson på ski, som skibums. Det giver mange gode oplevelser, mange internationale venner og bekendte og erfaringer med at bo og leve i et andet land. Samtidig bliver man en meget bedre skiløber, det kan ikke sammenlignes med sammen mængde dage fordelt på skiferier. Som skibums, får man op imod 20 uger i træk på ski. Det giver en uforlignelig fremgang på ski, uanset om man er til freestyle eller freeride.

skibums aktiviteter

Et jib projekt i baghaven. Noget man kan lave på en sæson som skibums

Skibumsens huskeliste:

Når man tager afsted som skibums, er det som tidligere nævnt, en længere rejse. Der er mange ting, man bør huske. I det efterfølgende kommer en længere huskeliste, med det vigtigste man bør huske til en sæson som skibums.

  • Masser af alm. tøj
  • Toiletgrej
  • Pas, blå sygesikringskort, sygesikringskort, kørekort
  • Skiudstyr – Ski, skistøvler, skitøj, goggles, skihjelm, rygskjold, skihandsker, skiundertøj, skisokker

Det kan man vælge at købe i skiområdet, eller man kan vælge at have købt al skiudstyret hjemmefra, alt efter humør.

  • Lavineudstyr – som minimum bipper, skovl, sonde og rygsæk

Lavineudstyr er et MUST. Offpiste skikørsel er noget af det bedste, men det skal ske på sikre betingelser. Derfor bør man have det rigtige lavineudstyr og sørge for at vide hvordan lavineudstyret skal bruges.

skibums huskeliste

Mit pakkede grej til sommerski i Hintertux. Til vintersæsonen skal der slæbes mere skiudstyr til alperne.

  • Musikanlæg eller et par computerhøjtalere
  • Kort/Terninger eller andre småting
  • Computer
  • Spillekonsol (Playstation, Xbox osv.)

Man har meget fritid i løbet af en sæson som skibums. Derfor bør man have ting med, som man kan fordrive sin fritid med. Udendørsaktiviteter er en kold fornøjelse om aftenen i et skiområde.

  • Kamera
  • Skiforsikring / Rejseforsikring

Det er MEGET vigtigt at have den rette skiforsikring. Her i vores guide til billig skiforsikring kan du læse, hvilken skiforsikring vi her på freeskiing benytter os af når vi er på skiferie.

Det er min huskeliste til en sæson som skibums i et skiområde. Jeg har også selv tænkt mig at bruge selvsamme liste, når jeg tager afsted på sæson som skibums i St. Anton. Der kan altid være små variationer i, hvad man skal have med. De vigtigste ting er dog blevet beskrevet ovenfor. Har jeg glemt noget, så skal i være velkommen til at kommentere på huskelisten med yderligere forslag. Alt kan hjælpe fremtidige skibumser, til at få den bedst mulige start på en sæson.