Så mange former for skiløb

Det fascinerende ved skisport er at den er mangfoldig og kan dyrkes af alle som nyder at befinde sig omringet af bjerge og sne. Der er dem som står klar ved lifterne som de første for at nyde powder-dage i stærke snestorme (vores typiske dage). Endvidere findes de der som lever for dage med høj sol, knivskarpe pister og store sving. Der er også dem som sværger til store kickers, udfordrende rails og hurtige omgange igennem parken.

pudderbillede-tore

Ny trend på bjerget

Igennem de sidste sæsoner er der en ny tendens som er dukket op på overfladen i stigende grad. Man ser ski-entusiaster som bevæger sig op af pisterne og i off-pisten på letvægts randonné udstyr for så at køre ned, eller endda ”downloade” (køre ned med liften). Dette er kendt som Ski mountaneering, eller ”skimo” i daglig tale, hvor stigningen op bliver værdsat lige så meget som nedfarten.

skinning-piste

Bonus: Vil du lære mere om Skimo, kan du læse med på Skintrack.com

Hurtigere mod toppen

Dette kan virke som en hån for dem som betaler i dyre domme for et liftkort til et ski-område, og der er ikke meget forståelse for de mennesker som bevæger sig op af siden på en piste for så at køre ned igen. Ikke desto mindre er denne form for ski blevet mere tydelig ved ski destinationer, og mange store ski-producenter er i stigende grad begyndt at producere udstyr hvor det er en fællesnævner: det skal være så let som muligt at nå toppen.

skinchange-val-di-fassa

Dette er en beretning om to erfarne freeriders møde med denne form for ski under det årlige Sellaronda SkiMaraton i Canazei i Italien.

Sellaronda

Når freeriding møder skimo

Efter at være ankommet til Canazei drog vi til Val di Fiemme til La Sportiva’s hovedkvarter. La Sportiva har igennem de sidste 80 år produceret teknisk fodtøj til bjergbestigere, vandrere og trail-løbere med stor succes. De har også været med til at styre udviklingen indenfor skimo udstyr, og producerer støvler, ski og skind som anses for at være noget af det bedste man kan erhverve sig.

Tjek La Sportivas hjemmeside ud her

Efter at have hørt om vores invitation til Canazei Ski Marathon indvilligede La Sportiva i at låne os udstyr fra deres race-kollektion. Transitionen fra at køre på brede og lange freeride ski, høj-flex skistøvler, og alpin/freeride bindinger til race skimo udstyr er nærmest ubeskrivelig. Med en kombineret vægt på bare fire kilo for et par ski, tech-bindinger og støvler var det svært at tro at man rent faktisk havde ski under fødderne.

gear-italia

Kan man rent faktisk stå på skimo gear?

Dagen gik med at teste udstyret af, og de første par ture føltes som ren overlevelse. Man havde minimalt kantgreb, flaprende ski og en konstant frygt for at det mindste tryk ville resultere i at man fløj ud af de små metalpinde der holdte en fast til skien. Men som dagen gik frem blev vi mere komfortable og forsøgte os endda med at køre powder, hvilket var meget underholdende.

Note: Det skal dog nævnes at denne slags udstyr nok aldrig vil føles særlig behagelig for den gennemsnitlige skiløber, da de komponenter som udgør stabilitet også er det som vejer mest.

pudder-skimo

Man kan gå op, op, op, op og op af

Igen, det handler om stigningen, og det var en særoplevelse. De fleste der har prøvet at gå opad med ski og skind under fødderne kan nok nikke genkendende til at det kræver kondition, og kan være teknisk krævende når det er stejlt og iset. Med La Sportiva støvler i walk-mode fløj vi bogstavelig talt op af pisten uden så meget at lægge mærke til at vi havde ski under fødderne. Begejstringen var høj, og den fart der blev sat opad var usammenlignelig med den fart vi normalt skyder på et skintrack. De 42 kilometer som skulle tilbagelægges den følgende dag synes som en leg med denne slags udstyr.

skinning-piste-2

Sellaronda SkiMarathon

De fleste der har været i Canazei har sikkert prøvet kræfter med “Sellaronda’en”. Den legendariske rundtur omkring Sellaronda massivet, som tager dig igennem byerne Canazei, Sella Gardena, Corvara og Arabba. En dagstur for den typiske skiløber, og en skøn tur med masser af brede pistekilometer og fantastisk udsigt. Sellaronda SkiMarathon handler om at køre Sellaronda’en uden at bruge lifterne. Det er 42 km langt skimo race, hvor man skal hike op 2700 højdemeter.

Hårde facts om SkiMarathon:

  • 42 km
  • 2700 højdemeter
  • 100% piste
  • Ca. 600 deltagende hold á 2 mand
  • 488 hold gennemførte
  • Rekord: 3:04:40 (Herre, sat i 2015)

Puddersving før skimo

Selvom vi var i Val di Fassa for at prøve kræfter med skimo, gik det naturligvis ikke vores næse forbi at Val di Fassa den seneste tid har fået en masse frisk sne. Og der var stadig rigeligt med pudder at finde på de kolde nordsider. Offpiste skiløb er på ingen måde lige så populært i Italien, som i St. Anton, så lige ved siden af pisten fandt vi løse puddersving og nød at køre på de brede ski og få sne i hovedet.

skimo-pudder

 

Ny gondol forbinder to store områder

Vi blev anbefalet at prøve deres nye store gondol, som for første gang har forbundet de to store områder, Belvedere og Ciampac, så du nu kan køre i endnu flere skiområder uden at skulle tage bus eller bil. Dolomiti Superski bliver bare mere og mere sammenhængende. Virkeligt imponerende og den hurtige gondol tager dig nemt og effektivt fra den ene side af Val di Fassa til den anden. Fælles for alle skiområderne er at pisterne er brede og velpræparerede.

ny-lift

I startområdet

Tilbage til racet. Sellaronda Skimarathon er ved at blive skudt i gang og de godt 1200 deltagere er ved at finde plads i startområdet. Der er masser af skinsuits, lette ski og hurtige hjelme. Det føles meget som starten på Copenhagen Marathon. Spændingen er ved at indfinde sig, speakeren siger en masse på italiensk og folk begynder at smide deres dun mellemlag.

Sjov iagtagelse: Flere af de andre skimo-racere, varmede op ved at løbe, ja løbe, rundt i deres skistøvler. Walk-moden er så god i skimo støvler at du praktisk talt kan løbe normalt rundt. Det ser helt mærkeligt ud.

ved-start

Kaotisk start

Starten går og folk vandrer afsted. Det er ekstremt kaotisk og folk træder konstant på ski og stave og man kan ikke gøre andet end at følge gruppens tempo. Stigningen er meget moderat – til direkte flad, så modsat stejle switchbacks gælder det her meget om at glide frem i bedst muligt tempo, mens man sparer flest mulige kræfter. Det er der klart andre, som er bedre til end os. Men vi følger pacet og overhaler andre, når der er plads og mulighed.

massestart

Hurtige og effektive skift

Det føles stadig som en leg at gå op. Men højdemetrene får vi ikke taget mange af. Det er flade km, og vi kan se tidsgrænsen nærme sig. På den afsluttende stigning op mod første skift øger vi skridtfrekvensen og sætter tempoet i vejret. Da vi næsten er inde på det afgrænsede skifteområde husker vi hinanden på fremgangsmåden, for at skifte skind hurtigst muligt. Kort sagt, handler det om at effektivisere sine kræfter. Gør så meget, som muligt på samme tid og skiftet tog for os mellem 30 og 45 sekunder.

pandelamper-piste

Fuld fart ned af pisten

Nedfarten var der, hvor vi forventede at det ville blive mest sketchy med de mange deltagere, men det er intet problem. Der er masser af plads mellem de deltagere, som kører ned på samme tid. Til gengæld er det sketchy at køre med fuld fart på letvægtsskimo ski i mørke. Men med armene ud til siden og fuld koncentration klarer vi os ned til skiftestationen i Arabba, hvor vi gør klar til endnu en opstigning.

køre-ned-nat

Igennem gaderne af Canazei

Rundturens største oplevelse var uden tvivl at køre direkte ned igennem de snedækkede gader af Canazei, midt mellem huse og masser af tilskuere, som hujede, jublede og opmuntrede os til at forsætte. Det lykkedes os, måske ikke så overraskende, også at støde på nogle danske tilskuere i skiftezonen. Jeg er dog ikke helt sikker på, at de vidste præcis, hvad der foregik. Men stolte over Danmark, det var de.

Afslutningen

Efter Canazei fortsætter vi rundt om passet, opstigningerne bliver stejlere og kortere, hvilket man heldigvis også kan sige om nedfarterne. Desto sværere nedfarter, desto bedre for os. Vi klarer os ned forbi Selva Gardena, op over Passo Gardena og nedover den udfordrende piste mod Corvara, hvor målområdet lå. Vi skater det sidste stykke igennem byens ishockey stadion og krydser målstregen switch, bare fordi vi kan, i tiden 5 timer og 6 minutter.

baglæns-i-mål

Første og sidste gang med skimo?

Når jeg fortæller om oplevelsen, er det første spørgsmål altid: “Kan man køre på sådanne ski?”, derefter kommer det næste spørgsmål: “Vil du gøre det igen?” – Og det vil jeg. Det er bestemt ikke sidste gang jeg kaster mig ud i et skimo race. Det er en sjov måde at presse sig selv konditionsmæssigt og en effektiv måde til træning under sæsonen. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg i fremtiden vil bruge flere timer på lette ski og i dansestøvler.

Light is right

i-mål

Sådan kommer du til Val di Fassa

Det er faktisk ikke helt ligetil at komme til Canazei uden egen bil. Har du egen bil kan du køre fra København til Canazei på godt og vel 15 timer. Har du ikke egen bil, vil jeg anbefale at flyve til Milano (Linate lufthavnen er tættere på Canazei end Malpena), leje en bil, og derefter køre til Canazei. Der er omtrent 4 timers kørsel fra lufthaven til Canazei.

I vintersæsonen er der også muligheden for at hoppe på en af de mange turistbusser, som ugentligt kører til Canazei. Kontakt dit foretrukne rejseselskab og hør om ikke de har plads til et par ekstra folk i bussen. Det kan typisk lade sig gøre.

hike-til-pudder

Hvad kan du lave?

Udover at du fra Canazei/Val di Fassa har direkte adgang til verdens største liftkort; Superski Dolomiti, er der mange muligheder for at underholde dig selv. Det er Italien, så vejret er næsten altid godt og solrigt. Du kan bruge tiden på wellness, gåture rundt i dalen, køre i slæde og drikke en masse god italiensk kaffe (det kan anbefales!).

Lad dig inspirere af Val di Fassa’s hjemmeside

Artikel skrevet af Christian-Emil Thorup og Martin Schøber

Alle billeder er taget af Tobias Peters

os-der-skinner

Tak for denne gang Italien. Vi ses snart igen!