Ski beskyttelse

Enhver som står på ski ønsker at beskytte sig selv mod skader. Her er en liste over den bedste ski beskyttelse. Både det mest almindelige beskyttelse, samt ekstra til dem som virkelig ønsker at beskytte kroppen mod slag og brud.

Skihjelm:

Det mest oplagte ski beskyttelse er en skihjelm. Det er heldigvis ved at blive standard for de fleste skiløbere at bruge skihjelm. Designet har forbedret sig meget de sidste år, så man kan ikke længere bruge det som undskyldning at en skihjelm ser grim ud. Det ser oftest bedre ud end med hue. Som ski beskyttelse er en skihjelm det vigtigste. Ingen ønsker at skade sit hoved, hvilket hurtigt kan ske ved et fald på pisten. Så tænk dig om, og brug en skihjelm!

Her kan du læse vores guide til at vælge den rigtige skihjelm.

POC receptor bug, skihjelm

Poc receptor BUG

 

 

Rygskjold:

Rygskjold er også rigtigt vigtigt. Det giver en god sikkerhed, hvis man ønsker at presse sit skiløb. Rygskjoldet sørger for at din rygsøjle ikke kan bøje den forkerte vej og brække. De moderne rygskjold har også en utroligt god pasform og man mærker derfor ikke at man bærer rygskjoldet. Bruger man sin skiferie i offpisten giver det endnu bedre mening at bruge rygskjold. Her kan man vælte ind i træer eller klipper, hvor det er også er utroligt vigtigt at beskytte sin ryg.

Rygskjold, dainese, skiudstyr, ski beskyttelse

Crashpants/hoftebeskyttere:

Crashpants henvender sig mest til freestylere og freeridere. For freestyleskiløberen giver Crashpantsene god beskyttelse mod styrt på især rails og boxe, hvor man ofte lander på hoften. Generelt er det et godt stykke skibeskyttelse, da man ofte falder ned på hoften, som er utroligt stabil, men derfor også meget udsat. Skarpe klipper gør også at freeridere kan bruge crashpants. Det er samtidigt muligt at få dem i ¾ længde som også kan beskytte mod slag fra træer og buske i tilfælde af styrt.

Crashpants, hoftebeskyttere, ski beskyttelse, skiudstyr

Upperbody armor:

Upperbody armor er ski beskyttelse for de seriøse, som kører stærkt i farlige omgivelser. En upperbody armor giver beskyttelse udover et almindeligt rygskjold. Upperbody armor giver beskyttelse mod slag og brud på skuldre, albuer og brystkasse. Man er derfor godt sikret, selv hvis man styrter ind mod klipper eller træer. Det er dog kun for dem som ønsker den ypperste beskyttelse på overkroppen.

Fullbody ski protection, ski udstyr, ski beskyttelse

Tandbeskytter:

Tandbeskyttere kan være gode at bruge til dage, hvor man virkelig vil presse sit skiløb med store airs. De er billige, kan findes overalt og er meget mere end en ski beskytter. En universel beskytter som sørger for at dine tænder forbliver flotte og at man ikke bider sig selv i tungen. Selv ved store styrt. Det kan derfor godt være en god ide at investere i en tandbeskytter.

For dem som ønsker køre mere race orienteret skiløb er der nogle flere muligheder for at beskytte sig mod slag fra porte og stolper.

Hagebeskytter:

En hagebeskytter er en ekstra feature til din skihjelm som sikrer at porte eller stolper vil ramme dig i hovedet. En hagebeskytter gør at hovedet bliver beskyttet som med en fullface hjelm, men stadig er åben. Hvis man ønsker at køre alpine konkurrencer er en hagebeskytter en god investering.

POC hagebeskytter, skiudstyr, skibeskytter

Håndbeskytter til stave:

Endnu en ekstra feature til udstyr man har i forvejen. Håndbeskytteren sætter man uden på sine skistaves håndtag, således at man har mulighed for at slå til slalomstolpen idet man kører forbi den. Der kan man vinde værdifulde sekunder og håndbeskytteren sørger for at man ikke ødelægger sine hænder i iveren efter at vinde.

Håndbeskytter til skistave, skiudstyr, ski beskyttelse

Skinnebensbeskyttere:

Skinnebensbeskyttere gør at man kan køre helt tæt forbi stolper og porte. Således at det kun lige er skiene krydser den rigtige side af stolpen. Derved kan man køre endnu stærkere og holde sine skinneben beskyttet, mens man kører alpint race.

leki skinnebensbeskyttere, ski, skiudstyr, ski beskyttelse

Håber at denne guide kan hjælpe dig til at vælge den ski beskyttelse som du har brug for. Skiløb er det sjoveste i verden, men man kan ikke stå på ski når man er skadet, derfor er det vigtigt at vælge den rigtige ski beskyttelse.