“Been There Done That” følger en gruppe unge nordmænd, som jibber forskellige steder i Norge. De har mange opfindsomme spots rundt omkring i Oslo, fra en dobbelt bænk til en fed pipe kicker. Det er dog ikke alt sammen urban skiløb. Drengene rammer også nogle store kickere, hvor de finder store tricks frem fra repertoiret. Der bliver trukket store spins og flips frem. Deres tricks og især stil er meget imponerende. Der er selvfølgelig et stykke vej op til de professionelle, men niveauet er højt. De bedste dele af “Been There Done That” er dog stadig urban delene. Deres store opfindsomhed er imponerende og minder en om, hvad der kan lade sig gøre med lidt god vilje. Det er en rigtig god film, som viser en gruppe skiløberes store passion for sporten. Samtidig har Dedicated Pictures lavet en god produktion. Redigeringen er god, der er ikke så meget gøgl, men overgangene er fine og holder sig til det vigtigste. At vise en masse fede tricks.