I foråret 2017 tog jeg sammen med min gode ven Tore (@kaffeslabberen) til Iran for at udforske mulighederne for skitouring og freeride skiløb i de to store bjergkæder; Alborz og Zagroz. De to bjergkæder ligger henholdsvis i den nordlige og den sydvestlige del af landet. Vi havde 12 dage i landet og endte med 8 skidage, to dage til transport og to dage til at være kulturelle i Teheran. Ingen tvivl om at jeg bedst husker dagene på ski, og faktisk også nogle af transportdagene. Det var ekstremt spændende at komme tæt på de lokale iranere ved at rejse med deres semi-offentlige transportsystem.

Tip: Overvejer du selv at besøge Iran for at stå på ski, har jeg skrevet følgende guide til ski i Iran.

Christian-Emil (@chr_emil) var så flink at stå for videoredigeringen, som er blevet super vellykket på trods af ret begrænset råmateriale, fordi jeg ikke kan finde ud af indstille vinklen på mit GoPro. Det må være et vigtigt tip; Sørg for at tjekke vinklen på dit kamera efter første dag på ski.

03-tore-couloir