Skitræning – Balance

Balancetræning er utroligt vigtigt i forbindelse med skitræning. Balancetræningen øger din balance og kropskontrol, selv ved yderstillinger, som man ofte oplever på skiferien. Samtidigt styrker balancetræningen din ankel- og knæstabilitet. Balancetræningen er et must i din skitræning. Det nemme ved træningen er at du kan inkorpere balancedelen af skitræningen i hverdagssituationer.

Skitræning – Balancetræning i hverdagen

At børste tænderne stående på et ben er en nem måde at inkorpere skitræningen i hverdagen. Det kræver nærmest ingen indsats, men kan nemt give en stor gevinst. Når det bliver for nemt, kan man lukke øjnene eller stille sig op på tæer.

Flere gange dagligt tager man sko af og på. Hvis man vænner sig til at gøre det stående, kan man hurtigt tilføje skitræning i sin hverdag. Det kræver god balance at stå på et ben, tage sko på og binde dem. Da der sker en masse bevægelse, kræver det at kroppen reagerer på disse bevægelser, for at holde balancen. Rigtigt god skitræning.

Balancebræt til skitræning

I stedet for at sidde i sofaen med dårlig kropsholdning, kan man investere i et balancebræt og stå på balancebrættet, mens man ser TV. Det er en win-win situation. Du kommer ud af en dårlig kropsposition og erstatter det med skitræning. Af øvelser kan du lave cirkler med balancebrættet, vippe balancebrættet frem og tilbage, samt stå på et ben.

Balancebræt

Leave a Reply

Required fields are marked