Efter en skuffende oplevelse ved X over Ride Open Qualifieren tog jeg direkte hjem til St. Anton og tilmeldte mig CNF Romania, som for første gang er en FWQ (Freeride World Qualifier) med 2* rang. Efter lidt problemer med tilmeldingen lykkedes det mig dog at få sendt min ansøgning afsted online. Der gik lidt inden vi fik svar, men heldigvis endte det med at jeg kom med til konkurrencen. Herefter var det igang med at finde den billigste forbindelse til Rumænien. Det endte med at Robert og jeg, begge fra St. Anton am Arlberg, købte flybillet fra München til Sibiu Airport .

En af de mange kirker i Sibiu.

Skuffende sandwich

Da vi skal checke ind i München Airport, begynder Tamrom medarbejderen at brokke sig fordi vi har vores ski- og snowboardudstyr med. Til at starte med vil hun have os begge til at betale 50€ ekstra, hvilket vi selvfølgelig ikke er meget for. Da vi flyttede lidt rundt og lagde både ski og snowboard i samme taske slap vi med kun at betale 50€ for den ene taske. I flyet serverer de den ringeste sandwich jeg nogensinde har smagt; tørt hvidt brød, et tyndt lag smør med lidt kedelig ost og skinke. Selv hvis man var virkelig sulten ville det aldrig blive en fornøjelse at spise den sandwich.

Vores lift fra lufthavnen til Balea Lac skiområdet – Virkede lidt suspekt i starten

Rumænsk gæstfrihed

Da vi ankommer til Rumænien ringer vi til arrangøren, da vi ikke ved hvad vores næste skridt er. Dette bliver første, men ikke sidste gang, at vi oplever den rumænske gæstfrihed. Arrangøren får en af hans venner og frivillige til eventet til at hente os i lufthavnen og tage os med til den lokale skateshop som han ejer. Der er ca. 70 km til “skiområdet” og han kører os derud, så snart han er færdig på arbejde. Inden vi kører mod skiområdet, tager han os med ud til hans forældre, hvor vi får lidt rumænsk mad at spise mens han pakker. Han nægter kategorisk at lade os betale for benzinen og jeg får også lov til agere chauffør i en halv times tid på de rumænske veje.

Den eneste lift i Balea Lac “skiområde”

Ankomst til Balea Lac og riders meeting

Da vi ankommer til skiområdet finder vi ud af at det ikke er et rigtigt skiområde. Der er kun en ældgammel gondollift, som tager os op til basen, hvorefter man hiker alt hvad man vil køre. En dejligt rå og primitiv oplevelse. Vi ankommer direkte til riders meeting, hvor det bliver offentliggjort at konkurrencen bliver afholdt den næste dag, både kvalifikation og finale. Det vil være den eneste dag med solskinsvejr og konkurrencen bliver derfor nødt til at blive afholdt. Vi får meldt os til og kigget lidt på konkurrencefacet. Det er dog svært at tage en beslutning, da deres billeder ikke er helt nye og facet ser meget anderledes ud i virkeligheden.

Kvalifikation

Jeg er meget opsat på at blive på benene denne gang, så jeg ender med at vælge, hvad jeg tror, ville være en teknisk linie, med to mindre drops på det flade stykke i bunden. Det ender så med at blive en straightline ned igennem den tekniske og stejle del, hvorefter jeg har for meget fart på til at jeg vil begynde at bremse op, så jeg fortsætter i en lige linie til målområdet. Jeg tror egentlig ikke det er nok til finalen, men jeg ender som nr. 9 i kvalifikationen og da 12 ski herrer går i finalen er jeg med der.

Min linie til kvalifkationen.

Finale og 10. plads

Finalefacet er langt mindre teknisk og ligger mere op til store drops. Jeg vil igen være sikker på at komme igennem uden at styrte, så jeg vælger en linie med to rimelige drops. Drops af en størrelse som jeg ved jeg lander hver gang, selv hvis sneen er dårlig. Det viser sig dog at sneen er rigtigt god. Jeg ender på en 10. plads, hvilket jeg er rimeligt godt tilfreds med. Set i bakspejlet skulle jeg dog have satset mere i finalen, men endnu en erfaring rigere.

Finale face med afgrænsninger og forbudte områder. Foto: Robert Strandberg

Finale linie. Foto: Robert Strandberg

Mit kval- og finalerun fra CNF Romania

Højt niveau og vild afterparty

Niveauet til konkurrencen var virkelig højt og langt de fleste sendte den ud og store drops og størstedelen forblev også på benene. Men det var uden tvivl en oplevelse, som har givet blod på tanden. Men der skal trænes, for mange af de andre skiløbere havde et meget højt niveau, høje ambitioner og mere erfaring. Det er dog godt at vide at jeg kan følge med på den internationale scene. Også til efterfesten, som selvfølgelig stak helt af. Hvad kan man gøre når en halv-liters øl på restauranten ikke koster mere end 1€.

Den lokale skibutik ved foden af Balea Lac – Ikke ligefrem som i St. Anton.

Dårligt vejr og Grev Draculas slot

Den følgende dag var der rigtigt dårligt vejr, med en kombination af regn, slud og snevejr. Jeg forsøgte dog at køre en tur tilbage til gondolen, det var dog mest skub og dårlig sne. Der var et enkelt god pitch, hvor jeg kørte en smal coulouir lige ved siden af et stort vandfald. Første gang jeg har prøvet det og virkeligt flot.  Om søndagen besluttede vi os for at tage til Bran for at se Dracula’s slot. En must-see oplevelse, når nu vi var i Rumænien. Et spændende slot, som desværre handlede alt for lidt om Grev Dracula, men det lå i et naturskønt område og havde masser af interessante små gange og rum.

Coulouiren lige ved siden af vandfaldet, set fra gondolen.

Vandfaldet set fra bunden af coulouiren.

Vores lift til Grev Draculas slot.

Grev Draculas slot i Bran, Transylvanien.

Ikke sidste gang i Rumænien

Det var en stor oplevelse at være i Rumænien og stå på ski, og forhåbentligt er det ikke sidste gang jeg kommer forbi der. Jeg var meget positivt overrasket over det rumænske folk, som ydede en utroligt gæstfrihed og var ekstremt hjælpsomme. Specielt stor tak til Gavo og Jaffar som hjalp ekstra meget med at finde vores vej rundt i hele transsylvanien.