Skyrunning i Nordirland

Som motivation til mange timers halvkedelig træning og for at få stillet min eventyrlyst denne sommer, stillede jeg i sidste uge op til Nordirlands første Skyrunning event. Et langt og udmarverende løb omkring, og op på toppen af, Nordirlands højeste bjerg.

Mourne Skyline MTR

Hvorfor?

En pludselig indskydelse fra en god kammerat, blev på bare fem minutter til virkelighed og et projekt midt i genoptræningsforløbet. Jeg havde ingen idé om, hvad jeg gik ind, men et bjergløb i Nordirland i oktober lød spændende og absolut ikke noget som jeg kunne takke nej til.

Mourne-skyline-MTR

Træningen op til

Jeg har trænet meget hele sommeren, hos fysioterapeuten og på egen hånd. Men decideret løbetræning har der ikke været meget af, da jeg først ”fik lov til” at løbe en lille halvanden måneds tid inden løbet stod til at skulle i gang. Så det blev meget lige på og hårdt. Jeg nåede lige at løbe 100 km inden konkurrencen. En stor del af disse fra den lange 25 km løbetur en uge inden løbet. Skulle lige teste benene og knæet af.

Turen til Nordirland

Når jeg bestiller flybilletter forsøger jeg at gøre det så billigt som muligt. Det ender tit med at betyde skæve afgange og alt for lang ventetid. Turen til Nordirland var ingen undtagelse. Vi landede i Dublin lufthavn sent torsdag aften (løbet var lørdag) og næste busafgang til vores destination var ikke før næste morgen. Så vi tog os overnighter i Dublin lufthavn, som efter omstændighederne var ganske gæstfri. Der var 24 timers butikker og lyset blev dæmpet i nattetimerne.

Mourne MTR

Husk at stille uret

Da jeg ikke lige havde fået indstillet mit ur, fik jeg vækket drengene en time før vores afgang med bussen. Det var en stensikker måde at slutte den nattesøvn. Sorry boys.

Newcastle

Newcastle, som var udgangspunkt for løbet, var i sig selv en ret kedelig by der var domineret af spøg og skæmt butikker, enarmede tyveknægte og fastfood restauranter. Heldigvis for os så regnede og blæste det nærmest hele tiden.

Skyrunning 2

Stiv kuling og stejle bjerge

Selve løbet blev skudt i gang kl. 8 lørdag morgen. Regnen var heldigvis stoppet, men vinden blæste med ufortrøden kraft. Det var en kold fornøjelse. Hvilket alle ikke havde forstået og flere løb rundt i singlet. Sådan helt absurd. Jeg var ekstremt glad for min jakke.

Ruten var ekstremt udfordrende og det midterste stykke fra 18-28 km, gik op og ned hele tiden. Pga. de forrige dages regn, var alt spejlglat og flere gange fandt jeg mig selv liggende og rode rundt i fårelort, som også lå over det hele. Opstigningerne var så stejle at hænderne nærmest var limet til låret eller støttende på stenvæggen ruten fulgte. Som ekstra krydderi til konkurrencen var vinden flere gange ved at blæse mig og de andre løbere omkuld.

Trailrunning

Foto: Mourne Skyline MTR

Flere gange fandt jeg mig selv blive overhalt af ældre damer på nedfarterne, som de andre løbere fløj nedad, mens jeg selv holdt tempoet i kontrol. Både i mangel på bedre teknik, men også delvist i frygt for at lave noget dumt med knæet.

Resultat

Jeg sluttede i tiden 5:53, hvilket var mere end en time hurtigere end jeg havde forventet og kalkuleret ud fra, og en stor overraskelse. Vindertiden var dog stadig næsten to timer hurtigere. Der er lang vej op til vinderne, men konditionen er på vej til vintersæsonen. Jeg glæder mig til at løbe op af bjerge med skind under skiene og køre masser af urørt pudder. Det er stadig markant sjovere end at løbe ned af bjergene.

Se den fulde resultatliste her (Jeg blev nummer 67. Andreas blev nr. 51 og Christian-Emil nr. 98)

skyrunning

Guiness i Dublin

Man kan ikke være i Irland og Nordirland uden at få Guiness. På den sidste dag, som vi brugte i Dublin, skulle vi naturligvis på pub og drikke Guiness. Til vores store overraskelse var de fleste pubs dog fyldt af folk, der hamrede bajere søndag middag. Irerne ved nok, hvordan man bedst bruger en søndag. Udover Guiness fik vi også masser af lokal kage, som nærmest flyder over med flødeskum og creme. Deres ”kage-hotdogs” kan ikke anbefales.

Kan det anbefales?

Trailrunning og herunder Skyrunning kan absolut anbefales. Det er en exceptionel måde at holde formen ved lige indtil vinteren, samtidigt får man lov til at tilbringe en masse tid i naturen og i bjergene. Det er der aldrig nogen, som er blevet et dårligere menneske af.

Bonus: Nordirlands natur er skide flot. Det er pigerne ikke.

Ian-corless-1

Foto: Ian Corless

Interesseret i hvilke løbesko, der skal til at løbe 35 km i bjergene? Jeg løb i trailskoene Salomon S-Lab Sense. Læs anmeldelse i linket.