Alle skiområder på denne top 10 har offpiste i verdensklasse, de fleste kan også byde på snowparks i høj klasse. Listen er fundet på den store amerikanske side, www.skisnowboard.com. Se her, top 10 skiområder i Europa for eksperter.

1. Verbier, Schweiz

Verbier er et freeride paradis, de mere end 400 km piste åbner for mindst lige så mange nemt tilgængeligt offpiste. Dette gør Verbier skiområde til et oplagt valg for den næste freeride skiferie. Her kan du læse mere om Skiferie i Verbier.

Verbier offpiste, ski, top 10

2. Chamonix, Frankrig

Chamonix er legendarisk. Dette er fødselsstedet for ekstrem skiløb. Her er mulighederne endeløse for at kombinere klatring med skiløb. Her er også verdens, måske, bedste offpistebjerg Le Grand Montet. Chamonix er ensbetydende med ekstremt skiløb og er et sted man bør have besøgt, hvis man er til offpiste skiløb. Her kan du læse mere om Skiferie i Chamonix.

3. St. Anton am Arlberg, Østrig

St. Anton skiområde er Østrigs offpiste paradis. Skiområdet har vanvittige mange muligheder for at køre offpiste. Selv uger efter sidste snefald. St. Anton am Arlberg byder på en kombination af nemt tilgængeligt offpiste og gode touringmuligheder. Samtidigt er skiområdets terræn stejlt og udfordrende. Her kan du læse mere om Skiferie i St. Anton am Arlberg.

4. La Grave, Frankrig

La Grave skiområde er det ultimative offpiste område. En lift op til toppen og herefter er der urørt terræn hele vejen ned. Her er store fornøjelser og tilsvarende farer. La Grave skiområde byder på smalle coulouirs og store vidder kombineret med stejlt terræn er La Grave et fantastisk freeride skiområde. Her kan du læse mere om Skiferie i La Grave.

5. Val d’isere, Frankrig

Val d’isere skiområde har sammen med Tignes i det store Espace Killy over 300 km piste og uanede mængder offpiste. Offpistemulighederne er endeløse i Val d’isere. Fra store bowls, smalle coulouirs og store klippedrops til tæt skov. Val d’isere har det hele. Snowparken i Val d’isere byder også på gode muligheder for at udvikle sine freestyle evner. Her kan du læse mere om Skiferie i Val d’isere.

Val d'isere offpiste, ski, backcountry

6. Tignes, Frankrig

Tignes skiområde, som er en del af Espace Killy, dækker et enormt skiområde, hvor offpistemulighederne er mangfoldige. Her er alt fra højalpint terræn på gletscheren til skovskiløb længere nede i dalen. Samtidig byder Tignes på enormt gode snowparks, hvor DM i freestyle og Winter X Games Europa bliver afholdt. Her kan du læse mere om Skiferie i Tignes.

7. Zermatt, Schweiz:

Zermatt skiområde, som ligger ved foden af det berømte Matterhorn har ekstremt gode forhold for offpiste kørsel. Skiområdet er utroligt stort og diversiteret. Her er masser af ekstreme nedfarter med store udfordringer for selv ekstreme skiløbere. Samtidigt er der mulighed for at gå på eventyr på en af de 29 omkringliggende toppe på over 4000m Her kan du læse mere om Skiferie i Zermatt.

8. Sölden, Østrig

Sölden skiområde er Østrigs eneste skiområde med tre toppe over 3000m højde. Her er gode muligheder for at tage på opdagelse i de store gletscher områder i Sölden. Samtidigt er her fine nemt tilgængeligt offpiste relativt nær pisterne. Et enormt stort område som gemmer mange gode nedfarter, både svære og mere tilforladelige. Her kan du læse mere om Skiferie i Sölden.

9. Lech am Arlberg, Østrig

Lech Am Arlberg byder sammen med St. Anton på noget af det fineste offpiste i hele Østrig. Mulighederne er store og fornøjelsen endnu større. Her er god mulighed for at bevæge sig rundt i de forskellige skiområder for at finde det bedste sne. Sne som oftest kommer i store mængder, pga. den gunstige position i de nordvestlige Østrigske alper. Her kan læse mere om Skiferie i Lech am Arlberg.

St. anton offpiste, ski, backcountry, valluga

10. De tre dale, Frankrig

De tre dale er et af verdens absolut største skiområder. Her er over 600 km piste og endeløse muligheder for at droppe pisterne og begive sig ud i offpisten. Det enorme område gør at man kan køre en hel dag uden at se andre freeridere. Offpiste entusiaster kan finde, hvilken som helst form for offpiste her. Samtidig bliver også freestylerne også forkælet med flere store snowparks. Her kan du læse mere om Skiferie i De tre dale.