Afterski er en populær del af skiferien, for unge som gamle. Især i Østrig er afterskiing et udbredt fænomen med masser af barer og stuber på bjerget. Det giver ofte anledning til at få “en lille én” og kæmpe sig halvsnaldret ned af en puklet og iset dalpiste. Politisk korrekt er det langtfra, tilgengæld er det hamrende sjovt.

Læs om de 5 mest legendariske afterski barer!

Hinterhag

Hinterhag Alm i Saalbach

Til afterski drikkes der masser traditionelle spiritusser, gerne stærke og ofte også varme så alkoholen går lige til blodet. Dagens fysiske udfordringer kombineret med masser af alkohol og letgenkendelig musik, skaber en løssluppen stemning som oftest ender i masser dansen på bordene og mange gode grin. Afterski er og bliver utroligt sjovt og underholdende.

Læs om vores bud på fem af de bedste afterski barer i Østrig.

Listen er usorteret da alle drikkene klarer det forventede – at hæve din promille.

1. Willi mit birne

Dette er et lille shot, som består af pæresnapsen Williams, i navnet forkortet Willi. Denne pæresnaps spicer bartenderne gerne op med et større eller mindre stykke pære, som skal nydes efter at have drukket snapsen. Østrigernes bud på et tequila shot. Willi mit birne er et utroligt populært shot, som ofte bliver bestilt som sidevogn og gerne med en til bartenderen.

Willi mit birne afterski

Et typisk syn til afterski – Øl med sidevogn og et shot til bartenderen

2. Jägertee

Den brandvarme te, vil øjeblikkeligt give dig varmen. Ikke blot grundet dens høje temperatur, men også store indhold af rum og sukker. Kombinationen af varme, sukker og alkohol går lige i blodet og det kan absolut ikke anbefales at drikke Jägertee i middagspausen. Til gengæld virker drikken lige så effektiv efter skidagen og vil hurtigt få dit humør, og kropstemperatur, til at stige med et par grader.

Afterski kan være rigtigt hårdt mod dit skitøj. Sørg derfor for at have skitøj, som kan klare udfordringen. Du finder det bedste skitøj hos Blacksnow.dk

3. Bier vom Fass

Uanset om det er almindelig øl eller weissbier kommer man ikke udenom den mest populære afterski drik overhovedet. Der findes ikke meget bedre end at drikke en øl med kammeraterne efter en stor pudderdag på bjerget. (Det skulle da lige være at shredde pudderet) Øl er perfekt til enten at sidde og nyde eller stå og skåle med mens man skråler med på de største Apress ski hits.

Bier vom fass

4. Glühwein

Glühwein er endnu en god drik til at få varmen tilbage i kroppen og promillen højere op. Det er brandvarm rødvin iblandet forskellige krydderier. En knap så stærk og mere nydelsesrig drik til afterski, som er meget populær i især Østrig og Alsace i Frankrig. Glühwein nydes ikke kun til afterski, men også på gader og stræder til diverse markeder, hvor det kan være svært at få varmen.

Glühwein

5. Flying Hirsch

Flying Hirsch er et utroligt populært shot, både på skiferien, men så sandelig også hjemme i Danmark, hvor det har spredt sig med navnet Jägerbomb. Som navnet antyder er det en bombe af jäger i et glas med Red Bull. Jeg foretrækker dog personligt det østrigske navn og version, hvor du får en shot flaske af Jägermeister nede i dit shot af Red Bull. En hylende sjov og god party starter til enhver fest.

Jägerbomb

Det var man list over de mest populære afterski drinks. Den er sandsynligvis meget inspireret af den østrigske afterski, som er hvad jeg kender mest til.

Uden selvfølgelig at have prøvet det selv 🙂