Det er utrolig vigtigt at vokse skiene, det er med til at forbedre glideegenskaberne på pisten, derudover er voksningen med til at vedligeholde skiene.

Udstyr

For at du kan starte med at vokse dine ski og spare en masse penge skal du have noget udstyr på plads

Step 1 – Tør dine ski

Det første du skal sikre dig, er at skiene er rumtemperatur. Det er ikke muligt at vokse skiene, lige efter at du er kommet ind fra sneen, vent mindst en time, så de får den rette temperatur. Tør dem evt. godt af med et håndklæde. Hvis ikke du tørrer skiene ordenligt af, kan du ødelægge skiene under voksningen.

Step 2 – Base rens

base cleanerNår dine ski er i en god rumtemperatur, skal skiene renses med en base rens. En base rens er en substans der renser basen af skiene, ved at fjerne skidt og gammel voks. Jeg anbefaler at du putter rensningsvæsken på et stykke køkkenrulle, og renser skiene indtil at de dækket i rensningsvæsken.

Når du har renset basen af skiene, skal du lade væsken tørrer fuldstændigt, dette går forholdsvis hurtigt.

Step 3 – Smeltningen

Strygejern ski voksFør at du påfører skivoks, er det vigtigt at du har opvarmet strygejernet før. Du kan ikke bruge et hvilket som helst strygejern, jeg anbefaler at du bruge et gammeldags strygejern der ikke har nogle huller i bunden. Strygejernet skal opvarmes nok til at det netop lige kan smelte voksen, men ikke alt for varm, så kan du ødelægge skiene.

Step 4 – Valg af voks

Der findes utrolig mange forskellige voks på markedet. Det er vigtigt at du vælger en voks der er egnet til ski, og ikke en almindelig stearinlys voks. Du kan finde skivoks i mange sports og skiforretninger, er du en amatør skiløber kan du sagtens nøjes med en billig universal skivoks.

Step 5 – Voks af ski

Måden du vokser skiene på, er blot ved at gnide voksen på basen af skiene. Så snart at skiene er dækket af voks, kan du begynde at stryge dem. Mængden af voks er ikke lig med fart, dvs. at du behøves ikke at putte et ekstremt tykt lag voks på skiene. Jeg anbefaler at du bruger lige præcis nok voks til at skiene blot er dækket af et tyndt lag voks.

Step 6 – Selve strygningen

Brug strygejernet på samme måde, som når du stryger en skjorte. Det er vigtigt at du stryger skiene på langsiden og ikke fra side til side, dette vil blot medføre skiene skrammer. Du skal stryge skiene indtil at der ikke er nogle tørre steder. De steder hvor der er tørre pletter, bør der tilføres mere voks. Når dette er gjort skal voksen blot køles ned. Dette bør tage få minutter.

Step 7 – Skrab det resterende voks af

Så snart voksen er nedkølet, skal du skrabe det overskydende voks af. For at gøre dette, skal du bruge en Voks Skraber eller isskraber. Skrab det overskydende voks af, ved at skrabe over skiene en eller to gange. Husk ikke at skrab alt for meget, hvis du er tvivl om hvor meget du skal skrabe af, så lad hellere være, sneen skal nok tage det overskydende lag af.

ski voks børste

Step 8 – Brug en børste

Til sidst, for at gennemføre voksningen, bør du bruge en stiv børste til at køre over skiene med. Kør over skiene med børsten et par gange, dette burde længe være nok til at fjerne det resterende voks.

Her er et lille klip som jeg fandt, der viser hvordan du vokser skiene skridt for skridt.