Blandet gruppe

Vi havde en lille og determineret gruppe, som havde en høj motivation for at nå til toppen af Mont Blanc. Vores erfaringer med bjergbestigning, var dog blandede og begrænsede. Tyske Olli har en stor erfaring indenfor alpin klatring og bjergbestigning. Han fungerede som lærermester, mens Jens Jakob og jeg, mest var ivrige elever.

Mont Blanc team
Hele holdet under akklimatiseringen. Fra venstre: Jens Jakob, Oliver og Martin

Mod Chamonix

Søndag eftermiddag afgik flyet mod Geneve lufthavn, som blot var en transitstation, mod det endelige mål, som ligger lige på den anden side af den schweiziske/franske landegrænse, Chamonix. Men inden vi kom så langt, blev det eftertrykkeligt tjekket om vores håndbagage var indenfor de tilladte mål. Smålighed kender åbenbart ingen grænser hos EasyJet.

Mont Blanc Massif Chamonix
Mont Blanc set fra byen.

Leje af klatreudstyr

Efter at være ankommet til Chamonix og en god nats søvn senere, gik jagten ind på det manglende klatreudstyr. Olli havde en del klar til os, men vi manglede stadig støvler, crampons, harness, hjelm og isøkse for overhovedet at kunne drømme om at bestige Mt. Blanc. Det gik dog nemt at leje alt udstyret og prisen var overkommelig (110 € for 5 dage).

Videoupdate

Dårlig fra start

Olli ankommer først senere på dagen, så ventetiden blev fordrevet med vandretur omkring i byen og i starten af bjergene, med det evigt tilbagevendende kommentarer om at vi ikke skal finde på noget dumt. Det lykkedes næsten. 50m inden vi er hjemme vil Jens Jakob lige forsøge at springe fra en betonkant til en anden. Som du kan se i videoen herunder, ender det absolut ikke lykkeligt. Et kødsår med kig lige ind til knoglen betød en tur på skadestuen.

En god nyhed

I mellemtiden ankommer Olli og vi begynder at planlægge, hvorledes hele turen kan løbe af stablen med en kammerat, som ikke kan være med til alle forberedelser, men bedst som vi er ved at være ude af døren ringer Jens Jakob og siger han har fået et GO! fra den gamle frannerlæge om at han godt kan tage med.

Tasken pakkes hurtigt og vi hopper på bussen mod Les Houchet, hvor vi fanger gondolen i sidste øjeblik. Efter en kort nedstigning, skal vi med et gammelt tog Tram du Mont Blanc til Nid d’Aigle, hvorfra vi hiker op til Refuge Tete Rousse for at overnatte, som en del af vores akklimatisering.

Chamois i hobetal

Hele dagen har været med sol fra en skyfri himmel og således også det ca. to timer lange hike, som foregår af små snoede stier med en habil hældning. Det fantastiske vejr giver en helt uimodståelig udsigt over dalene, de høje bjerge og naturligvis Chamonix. På turen op får vi også lov til at komme helt tæt på bjerggederne, der som duerne inde i storbyerne, har vænnet sig til mennesker og bevæger sig naturligt rundt, på trods af en ganske stor trafik af bjergbestigere og vandrere.

Chamois

Mad i højderne

Velankommet til Refuge Tete Rousse er der ALL-YOU-CAN-EAT aftensmad og den flotteste solnedgang jeg nogensinde har set. En glimrende kombination, som er den perfekte afslutning på en begivenhedsrig dag.

Morgenmaden er dog ikke ligefrem imponerende. Lidt tørt brød med smør + marmelade og mulighed for at spise Kellogs fra verdens mindste skåle. I det mindste var kaffen var kold. Priserne er naturligvis rimelige, så 1,5 L vand, 2 chokoladebarer og en pakke TUC kiks løb ikke op i mere end 20€.

Tete de Rousse, mont blanc, chamonix
Vores første hytte til overnatning, Tete de Rousse

Introduktion til klatresikkerhed

Inden turen gik op over Aquille du Gouter, fik vi en introduktion og indlæring i vores vi skulle bruge alt vores klatreudstyr. Det var alt fra korrekte knuder til at lære at gå med crampons, hvilket minder utroligt meget om at gå i skistøvler. Det var uundværlig information, som skal læres inden man forsøger sig på at bevæge sig op i bjergene. Efter en times introduktion i skyggen, sagde vores kolde fingre og tæer at det var tid til at bevæge sig videre.

plan de aquille mont blanc
Første del af Plan de Aquille

Aquille du Gouter

Vi begyndte at bevæge os op over Aquille du Gouter, som er berygtet for sine faldende sten og masser folk. Vi undgik heldigvis begge dele og var i stand til at bevæge os de 700 højdemeter op uden problemer. En fantastisk underholdende tur, som var en blanding af stejl gang og let klatring. Men man skal være opmærksom på de løse sten.

plan de aquille klatring
Højere oppe på den stejle klippeside

Gletscherredning

Da vi kom op til toppen ved Refuge du Gouter, gik vi lidt videre for at træne self-arrest, bygning af anker og et pulleysystem i tilfælde af et uheld på vejen op. Self-arrest er en simpel kombination af at bruge kropsvægt + isøksen, mens bygning af anker og pulleysystem er mere krævende og en disciplin i korrekte knuder og samarbejde.

gletscherredning mont blanc
Træning af gletscherredning

Nedfarten

Da dette blot var en del af akklimatiseringen skulle vi hele vejen ned til Nid d’Aigle inde eftermiddagen blev til aften. Det var også en mulighed for at tjekke vores rute ned fra toppen, så vi kunne få et godt kig på den, mens vi var friske. Det var en glimrende idé, som gjorde os opmærksomme på at selvom nedfarten ikke er ufarlig, så kan man også sagtens komme stille og roligt ned.

nedfart mont blanc
På vej ned fra bjerget igen

Nedfarten til toget tog mindre end 3 timer fra toppen og gik til tider over stok og sten. Det har til hver en tid været sjovere at løbe end at gå.

chamonix sleep
Trætte folk på vej tilbage til Chamonix

Dødsfald på vores rute

Velankommet tilbage til lejligheden, bliver vi nærmest øjeblikkeligt gjort opmærksom på at der har været omkomne på turen op mod Mt. Blanc tidligere tirsdag. Skræmmende nok viser det sig at være på samme rute, som vi har planlagt, og det bringer risikoen skræmmende tæt på. Vi holder dog fast i vores plan, da det, på trods af de ulykkelige omstændigheder, fortsat virker som et sikkert valg.

gletscher mont blanc
Første skridt på gletscheren

Tarveligt pizzakøb

Efter at have vurderet at vi ikke er interesseret i selv at lave mad, beslutter vi os for at tage en pizza for hurtigt at få noget mad i halsen. Pizza mændene har dog travlere med at servere for de lokale, så vi får først vores forbrændte pizzaer efter mere end en halv time. Hvilken succes.

Serien fortsætter snart

I løbet af de næste dage, vil serien fortsætte med beretninger om både det succesfulde og det mislykkede forsøg på at bestige Mont Blanc.

(Opdateret)

2. del – Bestigning af Mont Blanc

3. del – Den svære beslutning