ALPTRUTH er en checkliste, som du kan bruge til at huske og tjekke dine omgivelser for tegn på forhøjet lavinefare. Når du står og overvejer om du skal droppe ind på et givet hang, kan du oppe i hovedet bruge ALPTRUTH til at vurdere om det er sikkert at køre ned, eller om du skal finde en anden og mere sikker vej ned af bjerget.

ALPTRUTH

Herunder kan du se hvad ALPTRUTH står for, og hvordan du skal bruge den, når du har brug for det.

A – Avalanche: Har der været lavineaktivitet indenfor de sidste 48 timer?

L – Loading: Er der kommet ny sne, har sneen blæst rundt eller har det regnet indenfor de sidste 48 timer?

P – Path: Er der en tydelig vej som lavinen kan glide ned af?

T – Terrain Trap: Gullies, træer, klipper eller andre dele af terrænet som øger risikoen ved at blive fanget?

R – Rating: Hvad er dagens niveau på lavinefareskalaen? (Lær at aflæse lavinefare skalaen)

U – Unstable snow: Har du hørt/set sneen knække, kollapse, sige lyde eller andre tydelige tegn på instabilitet?

TH – THaw Instability: Har der været en nylig opvarmning af sneens overflade pga. sol, vind, regn eller temperatur?

Vurdér risikoen

Er der en, flere eller mange af punkterne til stede, kan det være en god idé at vende ryggen til bjergsiden og finde en anden og mere sikker vej ned. Hver situation er unik og du bør bruge lidt tid på at vurdere situationen og tage et aktivt valg om, hvad du, og din gruppe skal gøre.

ALPTRUTH