I går var der premiere på RAD’s nye skifilm FRIDGE. Det var en utrolig fed oplevelse, på trods af en sæson med lidt sne, har de alligvel formået at få det bedste ud af filmen. Det er ellevte gang at RAD Film producerer en skifilm, som kombinerer freestyle og freeride ski og snowboard, i et ganske flot niveau.

Urban skiløb i København

Da jeg første gang hørte titlen, havde jeg svært ved at forstille mig, hvad idéen var med navnet, men fra starten af filmen udspringer der sig en historie omkring en fryser med gyldent indhold, hvilket giver filmen et  kreativt og unikt præg. Derefter går filmen i fuld gang, og starter i København med en hel urbansession på rails og andre obsticals i Københavns bybillede. Det er cool at de indraget København, og dermed viser at det er muligt at stå på ski, stort set alle steder, selv i Danmark, og dermed motiverer unge freestylere til at udnytte sneen i Danmark.

Fridge Hans Jakob RAD Film

Hans Jakob Brandt viser god stil i snowparken

Store linier i St. Anton

Derefter bliver man taget en tur til St. Anton, hvor de besøger Peter Isakson, og der skal jeg love for at de får vist St.Anton fra den bedste side. De får nogle utrolig flotte linjer ned igennem St. Anton fede offpiste, og Peter Isakson fortæller løs om St.Anton samtidig med at billederne ruller med en af Europas fedeste offpisteområder.

Niveauet af tricks er generelt utrolig højt i filmen, og Nikolaj Vang viser igen at han ikke er blevet for gammel til at ramme de store kickers.

Foruden at vise de fede steder i Europa fra den bedste side, bliver vi også taget med på en rejse til USA. Her vises der både god offpiste kørsel, med dynamit eksplosioner og snescooter kørsel i “Crystal Mountain” samt tricks på højt niveau i snowparkerne i “Mammoth”.

Opsummering af “Fridge” anmeldelse

Alt i alt var jeg ganske tilfreds med skifilmen “FRIDGE”, det er især redigeringsarbejdet der har været over alt forventning, og jeg synes at filmen har en rød tråd hele vejen igennem. Niveauet af tricks er ganske overraskende, og det er fedt at se, at det danske freestyle niveau er blevet så utrolig højt. Dog mangler der efter min mening at inddrage nogle backcountry kickers i skifilmen “Fridge”.

Se trailen her: