Attack of La Nina Trailer

MSP – Attack of La Nina kan købes her:

Itunes

DVD og Blu-Ray

Matchstick Productions har med “Attack of La Nina” endnu engang produceret en af sæsonens bedste skifilm. Efter en kort intro er det igen Sean Pettit, som skyder filmen igang med et imponerende segment. Big Mountain Freestyle og Sean Pettit hænger tæt sammen og han holder sit tårnhøje niveau. Efterfølgende kommer der et segment med Mark Abma, James Heim og Eric Hjorleifson, hvor især sidstnævnte rykker grænserne for hvor hurtigt kan køre ned igennem tekniske pillowlines.

Big Mountain på højeste niveau

Generelt er freeride niveauet i “Attack of La Nina” på allerhøjeste niveau. Om det er backcountry freestyle eller store linier bliver der rykket grænser for, hvad der er muligt på ski. Der bliver droppet store klipper, kørt tekniske linier og smidt store tricks, hvor det er muligt i British Columbia’s backcountry. For første gang i mange år, valgte MSP ikke at tage på en tur til Alaska. Det ligger man dog ikke mærke til, da de har fundet nok udfordrende terræn i British Columbia.

attack of La Nina

Parksegmenter i “Attack of La Nina”

Der er også blevet plads til flere snowpark segmenter i “Attack of La Nina”. Både fra Aspen/Snowmass, hvor der bliver kørt en masse forskellige features og i Alyeska med en kæmpestor kicker. Alle park segmenterne holder resten af skifilmens høje niveau, med triples og masser af god stil. Colby West forsøger altid at lave et anderledes segment, men i denne sæson er det gået over gevind for ham. Hans segment bliver mere plat end underholdende. Det er noget af det eneste som trækker ned i “Attack of La Nina”.

Afsluttende bemærkninger

Det er fedt at se verdens- og X-games mester Alex Schlopy lande store tricks første gang han nogensinde bevæger sig uden for snowparken. “Attack of La Nina” kan klart anbefales og får 5 ud af 6 her fra Freeskiing. Filmen er ikke i lige så udpræget grad grænseoverskridende som sidste år og Colby West’s segment er lidt irriterende. Derfor får “Attack of La Nina” ikke topkarakter, men udover det er det en fantastisk underholdende skifilm. Køber man DVD’en eller Blu-Ray’en får man ekstra materiale med flere af atleternes self-edit fra “Attack of La Nina”