Austrian Freeski Open startede i går med kvalifikationen. De største internationale stjerner som Frostgun invitational vinderen Russ Henshaw og nr. 2 Elias Ambühl var forhåndskvalificerede til finalen.  Der var derfor en stor gruppe håbefulde freestylere som skulle igennem kvalifikation til Austrian Freeski Open finalen. Heriblandt danske Hans Jakob Brandt. Skierne blev delt op i 2 grupper, hvor de 7 bedste i hvert heat samt den bedste 8’er gik videre til dagens finale. Kvalifikationen til Austrian Freeski Open finalen foregik i dårlige betingelser med hård vind og let snefald. Alligevel holdte freestylere højt niveau og pressede hinanden til at yde deres bedste på trods af dårlige betingelser. De tre bedste i dagens kvalifikation var Roy Kittler, Florian Geyer og Jeremy Pancras. Hans Jakob Brandt endte til Austrian Freeski Open i heat 2 på 13. pladsen. En respektabel plads til den danske freestyler i et hårdt felt.

Til dagens Austrian Freeski Open finale var vejret perfekt. Høj sol og gode temperaturer gav skiløberne perfekte forhold og de takkede for tilliden med et fantastisk show. Vinderen blev Australske Russ Henshaw som imponerede alt og alle med et gennemløb som bl.a. bød på et underflip op på elephantrailen. Andenpladsen blev besat af Elias Ambühl, mens vinderen af kvalifikationen Roy Kittler formåede at snuppe tredjepladsen til Austrian Freeski Open.

Video af top 10 til Austrian Freeski Open: