Artiklens 18.000 ord, kan måske virke afskræmmende. Men jeg kan forsikre dig om at har du læst de første sætninger, vil du også bruge tiden på at læse artiklen færdig. John Branch har gjort sit hjemmearbejde og du kommer virkeligt ind i hovederne på de involverede skiere og snowboardere. Gennem interviews, videoanimationer, hjelmkameraer og billeder får du hele historien bag sidste års mest omtalte lavineulykke.

Tunnel Creek Snow Fall

Læs “Snow Fall” af John Branch NY Times her

Lavinen i Stevens Pass

Er du ikke helt med på ulykkens omfang? Den 19. februar 2012 tog en stor gruppe på 16 erfarne skiløbere og snowboardere ud i Stevens Pass backcountry. Her ville de køre en nedfart kendt som Tunnel Creek. Efter et par skiere havde kørt ned og gjort stop på et formodet safe spot, sætter en ovenkørende skiløber lavinen i gang. Udover skieren som startede lavinen, blev yderligere tre trukket mere end 2500 fod igennem en smal ravine. En, Elyse Saugstad, overlevede lavinen.

Jim Jack, Johnny Brennan og Chris Rudolph døde. Vores tanker går ud til deres efterladte familie og venner.

Tre omkomne Stevens Pass

Fra venste; Chris Rudolph, Johnny Brennan og Jim Jack

Find “Snow Fall” artiklen her

Artiklen er blevet døbt “Snow Fall” og vil udkomme i et special tillæg til søndagens NY Times. Men allerede nu kan den læses på nettet og du kan også som dansker komme bag facaden i den tragiske lavineulykke. Alle involverede er blevet interviewede og reflekterer over deres egne, og gruppens, fejl og mindes de omkomne.

Årets mest interessante artikel

Jeg læser meget om ski, offpiste og sikkerhed, men det er sjældent at jeg falder over så interessant og lærerig artikel som denne. Jeg kan kun anbefale den til alle offpiste skiere og snowboardere. Du vil lære meget om gruppedynamik, beslutningstagen i offpisten og baggrunden for den grufulde lavine. Tag dig tid til at læse artiklen.

Læs “Snow Fall” af John Branch NY Times her