
Billig skiferie i Japan
Pudder til navlen
Japan har længe været kendt som det absolutte pudderparadis i verden, og en skiferie i Japan er for enhver offpiste entusiast et absolut must. Japans skiområder bliver hvert eneste år, uden undtagelse, overdynget med sne i en grad, som det ikke kendes fra nogen andre steder i verden.
Stormene som kommer indover Japan efter at have været tørret ud over Sibirien og gennemfugtet henover havet, sørger for et årligt snefald på mellem 10-20m. Dette sker i en forholdsvist kort sæson.
En skiferie i Japan er garant for dyb pudder.

10 dage på ski i Japan
I perioden fra 14/01-13 til 14/02-13 tilbyder Connseb Travels nu 3 forskellige ture af 11 dages varighed. Du får hele 10 dage på ski, i Myoko Kogen som hvert år bliver begravet under gennemsnitligt 13 m sne. Samtidigt er byen endnu uspoleret af turisme og du vil få et klart indblik i den japanske kultur. Alt dette kan du få for priser fra 16.371 kr. Billigere får du ikke en skiferie i Japan.
Læs mere om skituren til Japan og book din rejse her

Myoko Kogen
Myoko Kogen er langt fra så kendt som eksempelvis Niseko. Det er udelukkende en god ting. Dette betyder at den kulturelle oplevelse vil være langt mere uspoleret og at der ikke vil være konkurrence om den dybe pudder i offpisten. Myoko Kogen er egentlig 10 forskellige mindre skiområder, som er sammenhængende med shuttlebusser. De mange forskellige skiområder tilbyder et varieret terræn med frisk sne overalt.
Som noget af det absolut vigtigste og modsat mange andre skiområder i Japan, så er offpiste ikke forbudt i Myoko Kogen.

Placering
Myoko Kogen ligger på hovedøen Honshu, ca. 1 time nord for Nagano. På skituren vil transporten fra Tokyo foregå med bus, for at give den nemmeste og mest uforstyrrede rejseoplevelse op til Myoko Kogen.
Lær alt om Myoko Kogen i vores beskrivelse af skiområdet.

Kulturelle oplevelser i Japan
En skiferie i Japan, billig eller dyr, vil altid være mere end blot fantastisk offpiste skiløb. De kulturelle oplevelser vil også stå i kø for at imponere og overraske dig. Et absolut must til enhver skiferie i Japan er at besøge de legendariske Onsen. Onsen er varme kilder, som ligger i bjergene. Her kan du sidde og nyde en saké og restituere efter en hård dag i pudder til navlen. Kan livet blive bedre?

Info om skiferie i Japan
Anbefalet skiudstyr
- Rygsæk
- Analog Bipper
- Sonde
- Skovl
Priser og indkvartering

Betaling
1. Betaling: 3500 kr ved tilmelding
2. Betaling: 28. Oktober betales restbeløbet
Lyder det som noget for dig? Book din skiferie til pudderparadiset Japan her.

Connseb Travels
Connseb Travels blev stiftet i 2007 og medarbejderne har sammenlagt mere end 25 års erfaring med at arrangere skiture og efterskole ture. Denne erfaring giver Connseb Travels et stort indblik i behovet for god planlægning, når en større gruppe rejser afsted. Deres store erfaring med grupperejser overalt i verden og på et utal af skiture, gør at du med Connseb Travels er garanteret en sikker og vellykket skiferie i Japan.







Her kan du læse mere om skiferie i Japan.

Martin
Leave a Reply Cancel reply
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.