Hans tidlige gennembrud

Candide Thovex fik sin ski opdragelse i La Clusaz skiområde og brød igennem på den internationale scene, da han som den første skier nogensinde clearede Chad’s Gap. (Det famøse +100 fods gap, hvor Tanner Hall brækkede begge sine ankler, Red.) Han vandt sit første Winter X-games guld i 2000 i Big Air. Det er siden blevet fulgt af 2 guld medaljer mere i henholdsvis superpipe og slopestyle. Han har dermed vundet guld i alle kategorier.

Filmkarriere og eget event

Alt imens filmede han meget TetonGravity Research til deres årlige skifilm, hvor han kan ses ramme enorme snowpark features i bl.a. Aspen og hans hjemmebane i La Clusaz. Candide Thovex havde også sit eget personlige event op igennem starten af årtusindet kaldet “Candide Invitational”. Her blev der bygget enorme features i offpisten, som de bedste freestylere konkurrerede på. Det var halvt en konkurrence og halvt en fremvisning af de bedste og nyeste tricks på innovative features.

Historien omkring Candide Invitational kan ses herunder:

Candide Thovex’s skade og tiden herefter:

Under førnævnte “Candide Invitational”, skulle Candide Thovex prøvekøre den største kicker til eventet. Han ender med at lande alt, alt for kort og føler sig heldig da han kun brækker to vertebrae’s i ryggen. Denne skade markerede en længere periode udenfor skiverdenen og en tilbagevenden som en anden skier, med et andet fokus. Da Candide Thovex vendte tilbage skete det ikke til snowparken. Han var stadig vil med freestyle, men flyttede i stedet hans tricks ud i offpisten. Dette gjorde han med en kraft og determination, som fik ham øverst på podiet i flere konkurrencer.

Sejr i freeride konkurrencer til Candide

Candide sejrede i flere forskellige freeride konkurrencer, endda med forskellig fokus. Han vandt Red Bull Linecatcher, som er en backcountry freestyle konkurrence. Samtidig vandt han Freeride World Tour, foran freeride legender, som Kaj Zackrisson og Henrik Windstedt. Dermed kan man med god smag i munden godt tillade sig at kalde Candide Thovex for verdens bedste freeskier.

Candide Kamera og fremtidsplaner:

Candide Thovex blev af sin sponsor Quicksilver, købt ud af Freeride World Tour, for at lave et 2-årigt filmprojekt, med ham selv i fokus. Det er et projekt jeg ser meget frem til. Bl.a. fordi hans tidligere filmprojekt Candide Kamera er en samling fuldstændigt uimodståeligt, stilet, aggressivt og flydende skiløb. Det ser nærmest ud som at Candide Thovex flyver igennem sneen, når han kører ned ad en bjergside.

Hans skiløb kan nydes i hans to episoder af Candide Kamera:

Candide Kamera Intro:

Candide Kamera 2:

Håber du nød hans flotte videoedits og lærte noget om, måske, verdens bedste skiløber; Candide Thovex.