Tilmeldingsfristen er den 31. Oktober. Så vil du med til 3-dages intensiv snowpark ferie og måske samtidigt konkurrere i CPH Open Big Air konkurrencen, skal du tilmelde dig nu.

Du kan læse mere om tilmelding og priser her.

CPH OPEN ski og snowboard freestyle

CPH Open er en Big Air konkurrence for ALLE. Der vil være to kickers i forskellige størrelser, så alle kan være med i konkurrencen. Kvalifikation og finale vil blive holdt lørdag den 3. december. Finalen vil foregå kl. 21 lørdag aften, på en oplyst kicker. Det vil uden tvivl blive en stor oplevelse at konkurrere foran hele det danske freestylemiljø på en perfekt shapet kicker i den mørke norske nat.

Juniorklassen (f. 1995 eller senere) køres seperat.

Deltagergebyret er 100 kr.

Det er påkrævet at køre med skihjelm til både kvalifikation og finale.

Freestyle ski

3-dages freestyle skitur

Selv hvis du ikke vil være med til CPH Open Big Air kan du sagtens tage med til Vierli snowpark. Hvis du tager med får du 3 dages freestyle skitur i Vierli snowpark. Arrangørerne har fået det ordnet således at snowparken er åben fra 10-21 både fredag og lørdag. Søndag bliver også en hel dag i snowparken. Det bliver en intensiv freestyle weekend, hvor du kan møde mange ligesindede skiløbere og snowboardere.

Praktiske oplysninger til CPH Open

Der vil være afgang torsdag den 1. november omkring kl. 20 fra Israels plads og hjemkomst sent søndag nat. Man bor på koncepthotellet Camp Vierli, som er specielt indrettet til freestylere. Her er bl.a. indendørs skatepark og playstation 3.

Freestyle snowboard snowpark

Det vil helt sikkert blive en god weekend i Vierli snowpark. Freeskiing.dk kan kun anbefale at tage med til CPH Open. Selv hvis du ikke vil konkurrere, kan man møde en masse ligesindede, køre i en snowpark i høj klasse samt lære en masse nye tricks. Alt sammen på 1 weekend til CPH Open.