Vi på Freeskiing.dk er store tilhængere af polariserede linser i goggles. Vi synes det er yderst effektivt og har tidligere kigget på forskellene mellem en polariseret linse og en ikke-polariseret linse.

POC Iris 3P goggles

De nye POC Iris 3P goggles

Mindre polarisering

Nu viser det sig så at POC nærmest går i den modsatte retning. POC har fjernet en del af polariseringen i deres linser til de nye Iris 3P goggles. Det giver efter POC’s mening endnu bedre mulighed for at vurdere forskelle i sneen. Du vil, ifølge dem, meget nemmere kunne se forskel på f.eks. is og sne. Ifølge POC har en fuld polariseret linse den begrænsning at al reflektion bliver fjernet. Det er rigtigt godt, hvis du kører bil eller er ude på havet. For en skiløber er det dog langtfra optimalt.

POC Iris 3P goggles

POC Iris 3P

POC har derfor valgt at skabe 3P NXT linsen til deres Iris 3P goggles. Den linse lader nok genskin/reflektion komme ind, så skieren/snowboarderen kan se forskel på sneforhold. Linsens polariseringen er samtidigt stærk nok til at holde overdreven genskin/reflektion ude.

Interessant udvikling

Det bliver spændende at se, hvordan, og om, det fungerer med den delvise polariseringen. Det er i hvert fald et anderledes skridt. Vi må dog forvente at det, som med alt andet POC laver, er yderst gennemtænkt og -testet.

Står du og skal bruge nye goggles til næste sæson kan du her læse vores Guide til at købe Goggles.

Til næste sæson vil du kunne købe POC Iris 3P hos Blacksnow.dk