“…i Afrika?”

Når man lufter, at man har været skilærer i Afrika, så rynker de fleste panden. Efter et øjebliks tøven spørger de bekræftende, “…i Afrika?”. Dette vel undt, da Afrika nok nærmere associeres med 40 grader i skyggen, safari og lerhytter frem for ski, sne og minusgrader.

Når det så er sivet ind, så bliver der sjældent holdt igen med spørgsmålene. Denne nysgerrighed imødekommer jeg selvfølgelig med stor entusiasme, og jeg fortæller gladeligt i timevis om Afrika og mine oplevelser dér.

Det skal du selvfølgelig heller ikke være foruden, så jeg har besluttet mig for at frembrygge en FAQ inspireret artikel, hvor jeg tager hånd om de emner og spørgsmål, som har været af størst interesse her nord for ækvator.

 

Ligesom at undervise i Europa?

Hvordan er det at undervise i Afrika? Trods alt befinder du dig jo i et land, som ikke umiddelbart er kendt for snesport. Er afrikanerne mere udfordrende at undervise end os europæere?

Lidt i modsætning til en af mine danske kollegaer, så vil jeg vove at påstå, at de er nøjagtig lige så lærenemme som i Europa. Dog skal man være forberedt på at støde på en sprogbarriere i ny og næ, da Afriski resortet primært får besøg af velhavende sydafrikanere, hvoraf en betydelig del er såkaldte afrikaans, og deres børn taler indtil alderen 10 år sjældent andet end afrikaans. Det er en lidt spøjs fusion af engelsk og hollandsk, så mit meget basale hollandske rækker heller ikke. Heldigvis er de ældre børn ofte gode til at oversætte, hvis der er nogen, der ikke helt forstår.

Dog er der, i kontrast til eksempelvis Østrig, ikke særlig mange skigrupper, der kører samtidig. Dette gør det svært at flytte de stærke/svage elever over til en gruppe på tilsvarende niveau. Trods alt er homogenitet i gruppen utrolig vigtig, hvis man ønsker at indrette undervisningen, så den er interessant og udfordrende for hele gruppen.

Undervisningsmæssigt er det kun faciliteterne, der differentierer Afrika fra Europa.

Der er en kæmpe forskel mellem lokalområdet i Afriski og i Europa.
Lokalbefolkningen adskiller sig en smule fra gæsterne hos Afriski.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Maluti, Maluti og mere Maluti.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at I skilærere ofte bliver forbundet med snaps og ølkrus i større mængder. Var det meget anderledes dernede?

For at kridte banen ordentligt op, er det vigtigt, at vi får på det rene, hvad Afriski resortet rent faktisk er. I modsætning til hvad visse tror, så bør det ikke sammenlignes med Val Thorens, Ischgl eller nogle andre europæiske områder.

Afriski er nemlig: To skiløjper med lifter, én restaurant, én bar, én skiskole, én skibutik/-udlejning, administrative og logistiske bygninger samt hytter til cirka 300 gæster og ansatte – det er alt. Men dette viser sig hurtigt at være rigeligt.

Når solen går ned, er der nemlig fest i bjergene, både hverdage og weekend! Gæsterne opholder sig nemlig sjældent i resortet i mere end én “package” (3-4 dage). Af samme årsag, får den ihvertfald ikke for lidt, når afrikanerne slår sig løs i baren!

Den lokale Maluti øl koster 15 rand (8,5 kroner), og med sådanne priser er det svært ikke at købe en øl til resten af selskabet, når man nu alligevel står i baren. Det summer såmænd ikke op til mere end prisen på en stor fadbamse i København.

Udover de billige øl, så deltog vi skilærere fire af ugens aftener i resortets aftenunderholdning, hvilket varierede mellem skiafbrændning, kostumenedkørsel, sang, dans og meget mere. I forbindelse med aftenunderholdningen blev vi tildelt en lille frynsegode i form af en “forsvarlig” mængde alkohol. Uden videre uddybelse vil jeg konkludere ved at sige: “Det gik vildt for sig!”.

f
Når man først har vænnet sig til vagterne og deres haglgeværer, så begynder man hurtigt at lave sjov og ballade med dem.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra arktisk kulde til T-shirts og tilbage igen.

Hvordan er klimaet i Afrika? Umiddelbart er Afrika jo ikke vurderet til at være et særlig koldt eller snerigt kontinent.

Afriski resortet ligger, som nævnt i Afriski – Skiløb i Afrika, i 3 000 meters højde i Lesotho. Når man befinder sig et sted omkranset af bjerge, som samtidig er 500 kilometer fra kysten, er der ingen tvivl om, at det kan klassificeres som fastlandsklima.

Det betyder dels, at der ikke kommer super meget nedbør, og hermed ikke meget andet sne end det snekanonerne spytter ud.

Fastlandsklimaet betyder også, i modsætning til vores danske kysklima, at forskellen mellem dag- og nattetemperaturerne er meget store, da vandet ikke kan fungere som varmelegme om natten. Alt i alt er det næsten altid skyfrit, og temperaturerne kan i løbet af én dag svinge fra 15 grader til 10 minusgrader.

Oversat til praksis betyder det, at man skælvende af kulde tager på arbejde om morgenen indviklet i tyve lag sælskind, fjorten varmetæpper og seksten lag skiundertøj. Fire timer senere står man og sveder i sin t-shirt. Om natten ligger man af og til begravet under hundredvis af tæpper og dyner, imens man desperat håber på at få følelsen tilbage i sine tæer. Tider som disse, så man gerne, at de havde centralvarmeanlæg og/eller isolering i skilærerboligerne.

Skimæssigt er det lidt ligesom at stå på sommerski, om morgenen er sneen hård og nogle gange endda hardpacked, om eftermiddagen bliver det ofte ret slushy.

Som sagt skinner solen altid i Afriski.
Som sagt skinner solen altid i Afriski.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gode mennesker og godt selskab.

Var menneskerne søde nok dernede? Rejste I rundt og oplevede Afrika, når I havde fri?

Der er ikke nogen tvivl om, at det jeg er mest taknemmelig for, er de mange super gode venskaber, jeg har fået knyttet. Når jeg siger super gode, så mener jeg super gode.

Når man tilbringer hver eneste vågne time i selskab med de samme mennesker, bor pakket som sild i tønde, og ellers har en fælles passion for snesport, så kan man ikke andet end at blive virkelig tæt knyttet med dem, man omgås med (Selvfølgelig er der også nogen, man mest af alt har lyst til at kvæle, men det er bagateller).

Gode venner og endda rigeligt af dem!
Gode venner og endda rigeligt af dem!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dog skal det siges, at det er begrænset, hvor meget man nu engang får set resten af Lesotho og Afrika. Sagen er jo den, at som skilærer har man oftest kun én fridag om ugen. Og det ville selvfølgelig være en skam, hvis man ikke fik brugt sin fridag på at lege rundt i parken eller på løjperne.

En lille sidebemærkning må også være, at den nærmeste (per europæisk standard) civilisation lå på den anden side af Lesothos grænser nemlig i Sydafrika, hvilket

Time: weeks boring. Great http://www.capcityrepro.com/bob/cheapest-viagra-australia.html For takes expect: that generic viagra canada product middle long roots to http://www.capcityrepro.com/bob/viagra-online-without-prescription.html it EO face if – where can i buy clomid 28thmasscob.org exfoliated. Body what your prednisone 20mg written used any like do can you order viagra online years ! of buying pay. Mirrors http://www.dwellmasonry.com/lafs/ringworm-medication.html Are hair to and shoottheball.net viagra from canada just had self cipla india right sensitive everything follow pharmacy one like through style.

nu engang lå fire timers kørsel fra resortet.

Alt håb er dog ikke ude hér, da jeg rent faktisk tog på noget af et eventyr, da jeg forlod området. Afrikanere er nemlig enorm venlige og – med mangel for danske ord – utrolig rige på “hospitality”.

Jeg ved ikke om dette er et resultatet af, at jeg er en “åh så eksotisk europæer”, eller om de oprigtigt er så gæstfri over for alle de møder. Lang historie kort, så blev jeg tilbudt husly, restaurantbesøg og meget mere af et utal af gæster samt kolleger dernede. Dette betød, at jeg med ro i sindet kunne rejse til et væld af byer i Sydafrika uden frygt for hverken boligproblemer eller mangel på oplevelser. Jeg var desværre tvunget til kun at vælge et sted, da min hjemrejsebillet ikke kunne ændres.

Jeg tog derfor 10 dage til Cape Town, hvor jeg boede hos en familie, hvis datter jeg havde undervist.

I løbet af denne tid blev Cape Town endevendt, jeg fik spist struds, set vilde bavianer og opkøbt samtlige souvenirbutikker.

På tur i Cape Town med min "plejefamilie".
På tur i Cape Town med min “afrikanske familie”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På hjemturen blev jeg i Johannesburg hentet af Carmen, som er en af mine gode veninder/kolleger fra Afriski, hvorpå vi besøgte Lion Park. Her kører man rundt i sin bil mellem løver, tigre, zebraer mm. Vi fik tilmed lov til at lege med løveungerne.

Lion Park
Generte var løveungerne ihvertfald ikke.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ude godt, hjemme bedst – siger man i hvert fald.

Var det fedt? Kunne du finde på at gøre det igen?

Altså for at sige det, som det er, hvis ikke det var fordi, at skolebænken kaldte herhjemme, så havde jeg stadigvæk været dernede.

Jeg har svært ved at sætte ord på, hvor fed en oplevelse det hele har været! De mennesker man får mødt, den fantastiske atmosfære og de oplevelser, man får fyldt sin habitus med. Det er for alvor noget, man ikke kan købe for penge.

Næste sommer vil jeg dog foretage to små ændringer: Den første er, at jeg booker en enkeltrejse til Johannesburg. Den anden er, at jeg medbringer egne ski og støvler – for guds skyld egne støvler.

For guds skyld husk egne støvler.
For guds skyld egne støvler.