Skal du ikke kun på skiferie, men derimod være skibums / sæsonarbejder i et skiområde, kan du her se mit bud på en pakkeliste til en sæson på ski.

Forberedelse er alfa omega for en vellykket skiferie. Det kræver noget arbejde hjemmefra, men kan tilgengæld give bonus ved ankomst. Her kan du, hvis du har lavet en optimal forberedelse, komme på ski stort set med det samme. Det er helt sikkert den bedste måde at starte en skiferie.

Der er nogle basisting, som man bør have styr over inden, og i det, du ankommer på skidestinationen.

Bolig til skiferien

Det kan som oftest ikke betale sig at vente til sidste øjeblik med at bestille bolig. I langt de fleste tilfælde, vil det være billigere at undersøge markedet og mulighederne hjemmefra i god tid. Skal du på en spontan weekendtur udenfor højsæsonen, vil jeg dog påstå at det er bedre bare at tage afsted og finde bolig nede i skiområdet.

Forhåbentligt er dette synet der rammer dig ved ankomst til skiområdet

Lokation, lokation, lokation

Til en skiferie med venner og familie i en uges tid omkring højsæsonen, er det meget vigtigt at få styr på boligen tidligt. Det er en stor stressfaktor, som kan være yderst irriterende. Når du skal vælge bolig, bør du være meget opmærksom på boligens lokation. At afhængigt om du tager med bil, bus eller fly på skiferie, bør lokationen passe til den pågældende transportform. Som eksempel, kan du hvis du tager på kør-selv-skiferie, godt tillade dig at bo billigere i en af de nærliggende byer og så køre til selve skiområdet. Det vil ikke fungere, hvis du er taget med bus og der kun er mangelfulde skibusser.

Med boligen på plads, er skiferiens første store hurdle overstået.

Pakning af skiudstyr

Den næste udfordring er pakningen er skitøj og skiudstyr. Næsten alle, jeg selv inkluderet, glemmer altid noget under pakningen. Det er der heldigvis råd for. Der findes nogle teknikker som du kan bruge til at huske alt skiudstyret.

Brug f.eks. en huskeliste, som du har fremme mens du pakker og krydser alt af, som du pakker det. Jeg gør som oftest det, at jeg ligger alt mit skiudstyr ud på gulvet, inden jeg pakker det i tasken. Dermed kan jeg se det hele ovenfra og gennemgå min pakning et par gange.

udpakning af bil

Udpakning af bil i Rumænien

Lag-på-lag

Når du pakker dit skitøj og skiudstyr, kan du pakke efter lag. Det vil sige at du pakker dit skitøj og skiudstyr, efter hvordan du skal bruge det på skiferien. Eksempelvis pakker du først skiundertøj, så mellemlag og til sidst yderlaget. Det sikrer at du husker det hele og kan være klar uanset hvad vejret byder på. Apropos vejret, så er det altid en god idé at pakke til al salgs vejr, så bliver du aldrig overrasket og vil altid have et svar på en ændring i vejret.

Når pakningen er overstået, er du stort set på vej til en vellykket skiferie.

De sidste småting

Ved ankomst er det en fordel at have de vigtigste papirer, bookingnr. osv. samlet og lige til at finde. Dermed kan du komme hurtigt igennem en evt. reception eller lufthaven på vejen derned.

Ellers så er det ved at være ved småtingene. Det kan være en fordel at få tunet dine ski hjemmefra, så er dine kanter skarpe og basen godt vokset. Vælger du at gøre det selv, kan du læse vores gode råd til voksning af ski her.

Nu er det, stort set, bare at klikke i skiene, hoppe på og af liften og så ellers give den fuld gas på skiene i en hel uge. Forhåbentligt i dyb dyb pudder.