Mine første erfaringer med en fotosession på ski var med min tyske kammerat Julian og den professionelle fotograf Aryeh Copa. Du kan tjekke hans billeder ud på http://copaphoto.com/. Her ledte vi i meget dårlige betingelser efter lidt løs sne omkring Schindlergrat. Det lykkedes til dels. Sneen var ikke fantastisk, men det var en interessant oplevelse at opleve, hvorledes en professionel fotograf arbejder under en fotosession. Hele tiden blev terrænnet analyseret for at finde den bedste baggrund og lys for billedet.

Alt handler om et enkelt sving. Aryeh fandt den vinkel og plads, hvorfra han ville tage billedet. Herfra var vores opgave “blot” at straightline ned til, hvor billedet skulle tages og derefter tage så hårdt et sving som muligt. Dette ville så forhåbentligt resultere i en masse pudder til at flyve op og skabe en god kontrast til os, som skiløbere. Et af de billeder vi fik taget kan du se her, billedet er dog fra en mindre drop, som viste sig at være rigtigt sjovt. I baggrunden kan der ses en Alaska lignende face, som vi var utroligt imponerede af og som jeg ville elske at skie ned af.

Cliffdrop Kaltenberg St. Anton

Rider: Martin Schøber, Foto: Aryeh Copa, www.copaphoto.com

Disse erfaringer sammen med min kammerats Sørens egne erfaringer tog vi med ud til vores næste fotosession i St. Anton. Denne gang foregik det i Hintere Rendl. Sammen med os havde vi snowboarderen Jakob. Vi kunne derfor få billeder af forskellige stilarter i pudderen. Egentlig havde vi ikke regnet med at lyset ville være med os fra morgenstunden. Det viste sig dog at solen havde en perfekt position fra første run af. Vi fik derfor allerede de første billeder da vi dropper udover cornicen helt på toppen af bjergsiden. Sneen var god og løs, der var enkelte spor, men ikke noget specielt. Der var masser af urørte områder vi kunne spraye pudder på. Vi søgte meget områder, hvor billedet ville blive ramt af modlys sammen med en imponerende bjergside i baggrunden. Ikke alle billeder blev gode, men det lykkedes os dog på en times tid at få taget nogle fede billeder. Desværre havde jeg ikke tid til mere, men det er helt sikkert ikke sidste gang jeg er med til en fotosession. Først og fremmest er det rigtigt sjovt, man ser bjerget på en anden måde og finder fede sving. Samtidigt er det selvfølgeligt fedt at have nogle gode billeder fra offpisten.

Cornice drop St. Anton

Rider: Martin Schøber, Foto: Søren Storgaard Sørensen

Snowboard St. Anton

Rider: Jakob Norlyk, Foto: Søren Storgaard Sørensen

Powderturn St. Anton

Rider: Martin Schøber, Foto: Søren Storgaard Sørensen

offpiste st. anton

Rider: Martin Schøber, Foto: Søren Storgaard Sørensen

Til sidst lige et lille billede fra jibbin’ i parken.

Park jib st. anton

Jeg håber jeg har givet dig et godt indblik i, hvordan en fotosession på et bjerg kan foregå. Der er selvfølgelig en masse ting som kan gøres anderledes, hvis man har bedre udstyr og et større budget. Synes dog at dette viser at selv med minimalt udstyr kan man lave gode billeder. Det handler bare om at finde den rigtige lokation og forsøge en masse gange.