Offpiste i Les Deux Alpes
Hvis man har et liftkort til mere end 6 dage har man gratis adgang til det legendariske La Grave område i hverdagene. La Grave nås ved et 15 min hike henover gletscheren. I La Grave er der ingen præparede pister, ren offpiste hele vejen ned til La Grave by 2000 højdemeter længere nede. Her er stejlt, råt og fantastisk. Det er ret uoverskueligt at finde de gode ruter på egen hånd. Det kan derfor anbefales at følges med en lokalkendt freerider. Har man det, byder La Grave på noget af det bedste offpiste i europa.
Er man ikke helt tændt på La Graves udfordringer findes der også godt terræn i Les Deux Alpes offpiste. Bl.a. er her ”The ice wall” som går fra toppen af gletscheren ned mod bunden. Hvis der er god sne længere nede i terrænet er ”Le Bons” også et godt freeride run. Hvis man ikke rammer det rigtige outrun kan man komme til at gå langt for at komme tilbage efter en tur i Les Deux Alpes offpiste.