Helly Hansen Freeride DM finalerne blev afholdt i dag ved middagstid. De 30 finaledeltagere vidste at det var tid til at finde det bedste skiløb frem, da Dalbello helikopteren gik i luften. På finaledagen startede herrerne dagen på bjerget. Herrerne viste som i kvalifikationen, også i Freeride DM finalen flot skiløb. Der blev kørt hurtigt, droppet stort og kørt tekniske linier. Det var dog ikke alle skiere som stod deres linier, hvilket resulterede i en del grimme styrt.

Helly Hansen Freeride DM Finale herrer

De skiere som gennemførte deres gennemløb, kunne tilgengæld gå op mod tilskuerområdet med en god fornemmelse. Især imponerende Rasmus DJ med et ekstremt hurtigt gennemløb krydret med tight coulouirs og stor airtime. Jeg er overbevist over, at både tilskuere og dommere er enige om at Rasmus DJ kørte dagens bedste linie. Freelounge gutterne satsede hele butikken i dagens gennemløb. Ikke alt lykkedes, men de gik efter at vinde. Det var tydeligt. Til Freeride DM finalerne viste herrerne igen flot skiløb. Til tider var det dog for meget af det gode, hvilket endte i nogle store styrt, som skræmte publikum. Det er en konkurrence og man skal presse sit eget skiløb, hvilket jeg er sikker på alle gjorde til Freeride DM finalen. Årets konkurrence har været præget af ekstremt højt niveau over hele linien.

Tilskuerområdet til Helly Hansen Freeride DM

Tilskuerområdet til Helly Hansen Freeride DM 2011

Helly Hansen Freeride DM Finale damer

Damernes Freeride DM finale startede med rigtigt godt skiløb. Især Line Cramon gjorde sig bemærket med en utroligt teknisk og hurtigt linie. Jeg var rigtigt imponeret over hendes indsats i dag. Herefter fik både skier og publikum sig en stor forskrækkelse. Sanne Rahbek tog et kæmpe styrt, hun er heldigvis ok, men ret chokket. Den store forhåndsfavorit Anja Bolbjerg, skuffede og mistede sin ene ski efter sit første drop. Hun valgte at køre videre, med en teknisk svær linie, men hun fik ikke sit sædvanlige flow i sin linie. Damerne viste også godt skiløb i hele Freeride DM konkurrence. Alle damerne skød en rigtigt god fart, selv igennem svært terræn

Herefter kommer den store aflysning. Vi skiere stod og ventede i usikkerhed på, hvilke skiere der gik videre til superfinalen. Efter en del ventetid, samlede Jeppe Hansen alle finaledeltagerne. Her fortalte han, at arrangørerne sammen med dommere og pisteureres havde besluttet at aflyse superfinalen. De mente at forholdene kombineret med skiernes linievalg og aggressivitet gjorde det for farligt. Naturligvis ønsker ingen at nogen kommer alvorligt til skade til Helly Hansen Freeride DM. Det var derfor nok den rigtige beslutning at aflyse superfinalen. Det ændrer dog ikke ved det faktum at Helly Hansen Freeride DM 2011 var et rigtigt godt arrangement. Både for deltagere og tilskuere. Alle kan vist være enige om at danmarks hyggeligste skievent er Helly Hansen Freeride DM.

Da det endte med at blive en alternativ slutning på finaledagen til Helly Hansen Freeride DM, blev dommerne enige om at det mest fair ville være at tælle pointene fra kvalifikation og finale sammen. Derfor er scorene i dagens resultater også tilsvarende højere. Der blev samtidigt uddelt andre mindre præmier bl.a. Salomon Sickbird prisen, som gik til Christian Fløjgaard.

Freeride DM Salomon sickbird vinder

Helly Hansen Freeride DM 2011 Resultat herre:

freeride dm herre

Freeride DM podie

Helly Hansen Freeride DM 2011 Resultat damer:

freeride dm kvinder

Freeride DM Dame podie