Det indledende riders meeting, hvor der ligeledes er tilmelding til selve konkurrencen foregår som sædvanligt på Saloon Bar midt i Tignes. Baren er den såkaldte DM-bar, hvor alle prisuddelinger og fester vil foregå. På grund af de mange danskere, som i øjeblikket er i Tignes, vil Saloon Bar stort set blive omdannet til en dansk bar hele ugen. Udover Helly Hansen Freeride DM er der i denne uge også DM i pukkelpist og Freestyle Academy Camp.

Freeride DM riders meeting

Tobias Hansen forklarer de nye tiltag til Freeride DM 2012

Nye tiltag til Freeride DM 2012

Der er kommet nogle enkelte ændringer i bedømmelseskritierne og konkurrenceformen til Freeride DM 2012. Ift. bedømmelserne vil styrt nu blive straffet endnu hårdere. Er man så uheldig at styrte vil man altid blive bedømt med 0 point. Det er ligegyldigt om man mister sine ski eller ej, er man styrtet, så er man ude.

Konkurrenceformen er blevet ændret en smule sammenlignet med de sidste par år. Hvor man tidligere i finalerunderne kørte i heats, vil der i år blot være en finale, hvor det er alle mod alle. Samtidigt tager man halvdelen af sine point med fra kvalifikationen over til finalen. Så det gælder altså om at give den fuld gas både i kvalifikationen og finalen og så er det blevet endnu vigtigere at blive på fødderne.

Freeride DM 5 års jubilæum

Gratis Verdi til alle for at fejre Helly Hansen Freeride DM’s 5 års jubilæum

Konkurrence facet

Konkurrence facet til Freeride DM anno 2012 er det samme som i år 2011. På trods af de store snemængder Europa har modtaget ser facet værre ud end sidste år. Grundet den hårde vind som også har ramt Europa ser facet anderledes ud med flere eksponerede sten. Billeder af facet kommer op sammen med resultater fra kvalifikationen.

Freeride DM riders tilmelding

Jeppe Hansen uddeler startnummer, Bips og gaver til de tilmeldte riders.

Alt ved det gamle

Ellers er at ved det gamle, der er masser af kendte ansigter og smil over hele linien. Der er plads til masser af fester, både om eftermiddagen og om natten. Det tegner til at blive endnu en god uge til Danmarks hyggeligste ski event, Helly Hansen Freeride DM.