De forsvarende mestre

Godt 70 deltagere har meldt deres ankomst og vi glæder os til at se dem alle brage ud over hoppene og jibbe rundt på rails og boxe. Sidste års forsvarende slopestyle mestre, Thomas Trads (ski) og Rasmus Brøgger (snowboard) samt storfavoritterne Rasmus Nielsen, Simon Houlind, Johan Duus, Isabella Tvede-Jensen og Karen Suppras Schmidt har meldt deres ankomst. Niveauet bliver højere end nogensinde før.

DM ugen skydes i gang med et brag af en Kari Traa girls session, hvor der venter en overraskelse til alle pigerne.

Freestyle DM

Railsession

Dagen efter afholdes der en Railsession hvor vi skal se alle stilmestre fyre den af.

Senere på ugen vil vi finde ud af hvem der er Danmarks hurtigste fræsere til ski og boardercross og ikke mindst finde ud af hvem der er en god- og hvem der er knap så god en bowler til en af ugens ’by night’ aktiviteter.

Mørklagte finaler

DM ugen når sit peak i weekenden hvor Big Air og Slopestyle fyres af, med noget helt nyt, nemlig; finaler i mørket. Der vil være sprøde grill pølser, gode beats og sjove vittigheder fra vores allesammens yndlings vært, Peter Falktoft.

Alt i alt lover det til at blive den sjoveste uge.

Slopstylebanen

Er du lidt nysgerrig efter setuppet så få et smugkig på slopestylebanen her!