
Snow Dome genåbner om en uge
Nyheder
0

Tidligere i år, mere præcist sidste påskedag, lukkede lifterne i Snow Dome i Lüneburger Heide for det, der umiddelbart kunne have været sidste gang.
Til vores held kan vi om en uge endnu engang stå på ski og snowboard året rundt kun 5 timer fra København.
Snow Domes historie
Hvis ikke du er en haj til tysk, kan det godt være svært at finde informationer om Snow Dome og dens historie.
Derfor har vi gjort undersøgelses- og oversættelsesarbejder og du kan nu, på pæredansk, danne dig et overblik over kublens historie.
Efteåret 2002: Snow Dome sættes i gang
- Projektet har i lang tid været under overvejelse og bliver nu endeligt sat i gang.
- Plan arkitekten Jörg Kröger trækker i arbejdstøjet og begynder på Snow Dome projektet.
21 okt. 2006: Snow Dome åbner
- 23.500 m2 snelandskab klar til at stifte bekendtskab med skiløb.
- Snow Dome havde 10.000 besøgende på første dag. Det så ud til at blive en succes.
- Hele Nordeuropa kan nu nyde glæderne ved snesport året rundt.
31. marts 2013: Snow Dome lukker
- Snow Dome lukker ned og vi må vinke farvel til helårigt skiløb.
- Projektet fik desværre aldrig set skyggen af et overskud – kun millioner af kroners underskud.
- Det var for dyrt at køle hallen af året rundt. Strøm- og miljøomkostningerne har været enorme og ikke opvejet indtægterne.
8. august 2013: Genåbning annonceres
- Genåbningen bliver annonceret og håber spirrer igen.
- Snow Dome renoveres med nye og mere energi-effektive systemer og snekanoner og en omfattende ændring i åbningstider.
2. november 2013: Genåbning af Snow Dome
- Lørdag d. 2. november kl. 9:00, åbner det nye og forbedrede Snow Dome.
- Endnu engang kan vi nyde snesport hele året rundt!
Pak taskerne
Du kan allerede nu begynde at pakke bilen, om en uge går skisæsonnen officielt igang.
Så krydser vi fingre for, at den varer mange år endnu.

Martin
Skiløber med hang til faceshots, stejle linier og skitouring. Derudover kører jeg på snowboard, når sneen er god og muligheden byder sig. I sommerperioden kan jeg fortrinsvist findes hængende på en klippevæg eller løbende på trails i bjergene.
Jeg er medejer og skribent på Freeskiing.dk.
Leave a Reply Cancel reply
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.