De nye POC Cornea goggles, som jeg her anmelder, er mit eneste par goggles. De er derfor blevet brugt hver eneste dag siden sæsonen startede. Vi har haft både solskin, regnvejr, snevejr og kraftig tåge. Så jeg har fået dem testet i stort set alle vejrforhold. Og de har klaret det virkeligt godt. Selv på dagene, hvor luftfugtigheden var enormt høj og det regnede nede i byen forblev mine linser dugfrie.

POC Cornea Black goggles

Linsen i POC Cornea

I mine goggles sidder der en allround linse, som er beregnet til at kunne bruges alle dage. Det er klart en allround linse, som klarer sig godt i alt fra tungt snefald til høj sol. Linserne er en smule for lyse til kraftigt solskin. Her kan man godt få en smule ømme øjne i løbet af dagen. På snevejrsdage og dage med fladt lys fungerer linsen rigtigt godt, kontrasterne bliver fremhævet og man får et rigtigt godt udsyn.

Opsummering på anmeldelse af POC Cornea goggles

Den lille frame og den store linse giver et stort synsfelt og man bemærker ikke at man har et par goggles på. Med den gode linse og pasform, er jeg rigtigt godt tilfreds med mine POC Cornea goggles. De gør det rigtigt godt uanset, hvilke vejrforhold man udsætter dem for. Så et par POC Cornea goggles er et rigtigt godt valg, hvis man skal have et par allround goggles. Samtidigt er de rigtigt flotte, og det trækker jo heller ikke ned.