Det spritnye GoPro HERO3+ Black Edition som vil være at finde i danske butikker i slutningen af denne uge er en kraftigt forbedret udgave af verdens bedste hjelm- og actionkamera. Med flere store og effektive forbedringer er brugeroplevelsen og kameraet blevet endnu bedre.

GoPro Showreel

Som en start bør du dog se den ekstremt flotte showreel, som virkeligt viser de mange muligheder der er med GoPro HERO3+ Black Edition.

Mindre og hurtigere

Den nye opgradering og kamera er blevet både mindre og hurtigere. GoPro HERO3+ Black Edition har fået flere nye features, som vil blive gennemgået længere nede. Samtidigt er batteritiden blevet 30% længere, kameraet er 20% mindre og lettere og wi-fi forbindelsen er blevet 4x hurtigere.

GoPro Hero3+ Black Edition forskel, størrelse

Et visuelt kig på størrelsesforskellen

Gennemgang af forbedringer

Udover de førnævnte forbedringer så imponerer GoPro HERO3+ Black Edition med flere nye features og forbedringer af kameraets fysiske rammer. GoPro har forbedret batteri, mikrofon, linse, størrelse og wi-fi. Med de nye opgraderinger og forbedringer får du et hurtigere, bedre og mere brugervenligt actionkamera.

Auto Low Light Mode

Den nye funktion i kameraet er bygget til automatisk at tilpasse sig skiftende lysforhold. Ved automatisk at ændre frame rates vil du opleve en bedre billeder og forbedret performance under forhold med lavt lys.

SuperView

Med den spritnye videomode og teknologi SuperView fanger du verdens største og bredeste vidvinkel billede. Den nye funktion lader dig fange mere af dine omgivelser og dig selv. Det giver flottere og mere levende billeder.

GoPro Hero3 Superview

Et større og bredere billede giver mere levende optagelser

Skarpere linse

Du vil opleve et mere klart og skarpere billede med den nye og endnu bedre asfæriske linse. De har samtidigt mindsket forvrængning. Helt præcist så får du et 33% skarpere billede i GoPro HERO3+ Black Edition.

Optag i længere tid

Batteriet er blevet kraftigt forbedret, så det i forvejen effektive Li-Ion batteri har fået 30% længere batteritid. Det betyder at du kan optage og bruge kameraet i meget længere tid.

GoPro Hero3+ black edition batteri

Mere effektivt batteri

Bedre lyd

Lydkvaliteten er mindst lige så vigtig som billedkvaliteten. Derfor har lyden også fået en ordentlig opgradering i GoPro HERO3+ Black Edition. Mikrofonen er blevet bedre, så selv subtile lyde fanges. Uanset om du skal optage musik, motorbrøl eller stemmer er lyden blevet klarere og skarpere. Vindstøjen bliver effektivt reduceret af en mere avanceret teknologi, så du får en bedre lydoplevelse i dine actionskud.

Hurtigere Wi-Fi

I min optik er en af de vigtigste opgraderinger i GoPro HERO3+ Black Edition at wi-fi forbindelsen er blevet kraftigt forbedret og langt hurtigere. Forbindelsen til den populære GoPro App er blevet 4x hurtigere og forbindelsen til Wi-Fi remoten er blevet endnu bedre, så du nemmere og mere effektivt kan styre op til 50 kameraer, som er så langt som 180 m væk.

GoPro Hero3+ Black Edition Wi-fi

Lynhurtigt Wi-Fi

Den hurtigere forbindelse til GoPro App’en gør det endnu nemmere at dele dine nyeste optagelser og billeder på sociale medier, som Facebook eller Instagram. Nu behøver du ikke længere vente til du er kommet hjem med at dele dit nye trick. Med GoPro App kan du dele dine oplevelser øjeblikkeligt.

GoPro App

Se de mange muligheder og sjove features i GoPro App’en. (Det er en vildt flot surfer, der leger med App. Burde være nok motivation til at se videoen)

Tekniske specifikationer

  • 12 MP stillbilleder op til 30/sek
  • Full-HD Video: 4000p @ 15 / 2700p @ 30 / 1440p @ 48 / 1080p @ 60 / 960p @ 100 / 720p @ 120 / WVGA @ 240 fps
  • Kameravægt 74g
  • Asfærisk linse – De skarpeste optagelser under og over vand
  • Vandtæt til 40m
  • Op til 64GB hukommelse
  • MicroSD Class 10 påkrævet
  • Kompatibel med GoPro App

Opstartsguide til GoPro HERO3+ Black Edition

Er du i tvivl om, hvordan du bedst muligt kommer i gang med GoPro HERO3+ Black Edition, så kan du se denne korte og informative guide fra GoPro.

Hvad er der i pakken?

  • GoPro HERO3+ Black Edition Kamera
  • Højere kapacitets Li-ion Batteri
  • Vandtæt kamerahus til 40m
  • Wi-Fi Remote
  • Vertical Quick Release Buckle
  • 1 Curved + 1 Flat Mount
  • Quick Release Buckle
  • 3-Way Pivot Arm
  • USB Kabel

Sidste notits

En stærk opgradering af et i forvejen imponerende kamera. Det originale HERO3 Black Edition blev kaldt verdens bedste kamera. Med den opgraderingen GoPro HERO3+ Black Edition har GoPro cementeret deres førsteplads og er igen milevidt foran konkurrenterne.