
Head Jimi ski anmeldelse
Head Jimi med en taljebredde er 110mm er en hverdags offpiste ski. Jeg har det meste af sæsonen brugt disse ski som min primære ski. Det er ski, som er konstrueret til høj fart. Den er stiv og meget stabil ved høje hastigheder. Anmeldelsen af skien har jeg opbygget med plusser og minusser ved Head Jimi skien.
Facts:
Længde: 191 cm
Sidecut: 130, 110, 120 @ 181
Svingradius: 32m @ 181
Teknologi: Sandwich twintip Construction; Extra durable ABS sidewalls; Highly transparent UHM base; Rocker shape
Plusser:
Head Jimi skien giver et godt flow i pudderen. Man behøver for det meste ikke koncentrere sig om at holde tippen over sneen. Det skal skien nok selv klare. Især ved høj fart imponerer skien med god kontrol og stabilitet. Selv i opkørte forhold og hardpack har man god kontrol over skien. Basen holder rigtigt godt. Jeg er rimeligt hård ved mine ski, men basen har holdt godt stand. I landinger holder skien sig uden problemer over sneen.
Minusser:
Ved lav fart kan det være besværligt at dreje og holde kontrol over skien i pudderen. Generelt er skien ikke interessant ved lav fart. På trods af at basen holder rigtigt godt, er jeg ikke på samme måde imponeret af kanterne og toppen. Jeg har efter et mindre sammenstød på kanten med en sten, oplevet at toppen af skien har løsnet sig fra kernen.
Opsummering:
Alt i alt er Head Jimi en rigtigt god ski. Skien er er god til høj fart, store linier og dyb pudder. På trods af twintippen er det ingen offpiste jib ski, det er nærmere en big mountain ski. Jeg kan anbefale skien til at alle. Jimi skien kræver en del kræfter, men fungerer i alt fra pudder til hardpack over pister. Jeg har skiet med et par Marker Duke bindinger og brugt den til en masse skitouring. Skien fungerer godt med skind under basen og giver en god nedfart. Ønsker du at købe en ski med lyst til fart, flow og alsidighed så køb Head Jimi.
Læs også vores guide til valg af offpiste ski

Martin
0 Comments
Leave a Reply Cancel reply
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Nice, dem tror jeg absolut at jeg skal prøve til vinter. Jeg vidste ikke Head var så langt fremme med offpiste/big mountain ski. Mine raceski er Head, og de er helt fantastiske, selvom det er ved at være en ældre model (06/07).
– Marie
Hej Marie.
Head Jimi er virkelig også en god offpiste ski. I år har de lavet en serie inspireret af Mötorhead som du kan se her:
Head er kommet sent ind på markedet, men jeg tror at de i kraft af deres store viden fra race ski har kunnet overføre en masse know-how til deres freeride afdeling. Der er i hvert fald kommet mange gode Head offpiste ski.
Hvis du vil have en mere all-round ski, kan du overveje at tage en af de smallere størrelser. Head Jimi skien kan godt nogle gange være hård at dreje i lav fart og på små områder.
God fornøjelse på skiferien
Med venlig hilsen
Martin