Vi er stolte over at kunne præsentere et samarbejde med Helly Hansen her på Freeskiing.dk. Ved du ikke hvem, eller hvad, Helly Hansen er, så er det nok tid til at få hovedet ud af røven – Eller se videoen herunder.

Helly Hansen Brand Video

HH på Mt. Blanc

Jeg havde første gang fornøjelsen af at teste Helly Hansens udstyr, da jeg tog til Chamonix for at bestige Mont Blanc. I skiftet mellem varmen i dalen og kulden og vinden på toppen fik jeg afprøvet deres tekniske outerwear. Jeg var mildt sagt imponeret.

Vinden blev holdt ude, de isolerende lag gav mig varme, selv under hårde vejrforhold. Det er helt sikkert en af grundene til at jeg havde masser af overskud på toppen af Mt. Blanc.

Mt. Blanc summit Helly hansen
Summitshot fra toppen af Mt. Blanc

Læs om mit Mt. Blanc eventyr her:

Jeg var især imponeret over Odin Insulator Jacket. Det isolerende mellemlag fylder ingenting i rygsækken, vejer nærmest ikke noget og giver masser af varme. Se mere om Odin Insulator Jacket her. Noget jeg vil have i rygsækken hele vinteren.

Helly Hansen logo

Vinterens program

Jeg ser meget frem til at kunne teste udstyret til vinter, når stormene (forhåbentligt) vælter ind over Østrig, og i særdeleshed St. Anton. Ideerne til vinter er mange, men planerne er få. Det er dog ganske vist at jeg igen tager forbi nogle af de store gletschere i Tyrol i november, for at køre park og, hvis jeg er heldig, kickstarte skitouring sæsonen tidligt.

Bad Gastein og pudder

I december skulle jeg gerne komme et par dage forbi Bad Gastein. Til pre-season tur i Bad Gastein – Kom glad, hvis du også vil ud og køre med nogle af danmarks mest dedikerede offpiste skiere bl.a. fra den nye skiklub Powder8. Ellers vil der sikkert være masser af laps med dyb pudder på Galzigbahn og en familietur til Silvretta Montafon.

Bad Gastein snow september
Toppen af Bad Gastein i september

Japan

Senere på sæsonen tager jeg et smut forbi Japan og Myoko Kogen med Powder8 og Connseb Travels. En tur jeg ser meget frem imod. Skulle du have lyst til at prøve kræfter med Japan, så kan du lave en rigtigt billig skitur til Japan. Læs mere, og book din rejse, her.

Helly Hansen Freeride DM

Til foråret vil jeg naturligvis være at finde til Helly Hansen Freeride DM for at forsøge at genvinde DM titlen. Udover det så feste igennem på Saloon Bar og køre på ski med venner som jeg ikke ser så meget hele vinteren. I år får vi forhåbentligt mere solskin og/eller rigtigt snefald. Vi krydser fingre.

Podie Freeride DM 2013
Inden det hele gik i sort. Podiet Freeride DM 2013 – Foto: Troels Iversen Photography

Tæller dagene til sæsonen begynder

Jeg er ekstremt spændt på den kommende sæson og glæder mig vildt meget til endnu engang at spænde skiene under fødderne igen. Løbende vil jeg forsøge at skrive opdateringer fra de forskellige skiområder jeg besøger. Du vil også se flere Helly Hansen produktanmeldelser vinteren over. Jeg er slet ikke i tvivl om at det bliver en spændende sæson.

Krydser fingre for en snefyldt vinter!