Som sædvanligt havde Helly Hansen Freeride DM tiltrukket cremen af dansk skiløb og en helt hær af turister og tilhængere af det altid hyggelige event. Denne udgave af Freeride DM blev dog præget af usædvanligt dårligt vejr for årstiden. Sneen faldt sidelæns i den hårde storm og store dele af skiområdet var aflukket grundet høje temperaturer, stærk blæst og stort snefald, hvilket er lig høj lavinefare. Dette havde naturligvis også sin betydning for freeride konkurrencen, hvor arrangørerne og sikkerhedspersonalet havde svært ved at finde et hul i vejret og et sikkert venue at afholde konkurrencen på. I sidste ende lykkedes det dog at få fundet vinderne af Freeride DM 2015.

Pokalen

De første dage

Vejrudsigten så meget skiftende ud for hele dagen, så allerede på ugens første riders meeting om søndagen, såede arrangørerne Tobias, Jeppe og Kasper lidt tvivl om, hvorvidt vi kunne få gennemført kvalifikation og finale. Så vi startede med at feste og fejre at alle var samlet. Udover at stå på ski og hoppe udover klipper, så er danske freeridere også mere end kvalificerede til at feste igennem og have det sjovt. Det hjælper dog også altid at Lars Anton er tilstede med sprut.

Tilskuere

Masser af tilskuere til den improviserede konkurrence

Skiløbet

Som nævnt tidligere var vejret ikke ligefrem behageligt. Ikke før fredag brød solen frem og gav os en perfekt bluebird pudderdag. Indtil da var det utroligt skiftende og mest til den dårlige side. Hvilket også prægede skiløbet, hvor det først og fremmest blev til en masse ture på pisten i godt selskab. Træning til konkurrencen blev der ikke meget af.

Konkurrence face

Konkurrencefacet med det lidt flade lys

Konkurrencen er på!

Til riders meeting onsdag var der stadig stor tvivl om, hvorvidt konkurrencen kunne blive afholdt torsdag. Ja, selv torsdag var tvivlen der hos både riders og arrangører. På onsdagens riders meeting fik vi at vide, at konkurrencen i hvert fald ikke ville kunne afholdes på det face, hvor arrangørerne helst ville holde konkurrencen, men at de var igang med at kigge på alternativer. Og beslutningen villle blive taget senere.

Dommerne

Dommerne sad på den bedste plads, sammen med tilskuere og arrangørere

Medindflydelse til riders

Både onsdag og torsdag bliver flere beslutninger taget i fællesråd, sammen med nogle riders. Det var både om, hvorvidt konkurrencen skulle blive forsøgt afholdt om torsdagen og om alle riders skulle igennem, før det kunne kaldes et Danmarksmesterskab. Herfra får arrangørerne stor ros, for at inddrage riders i beslutningerne!

Morgen riders meeting

Riders meeting om morgenen inden konkurrencen

Konkurrencedagen

Da det hele skulle afgøres på én dag, blev der ingen kvalifikation eller finale. Freeride DM 2015 blev afgjort på et one-run format. Det gør det på ingen måde dårligere, så er der fuld fart på fra start. Bare lidt mindre skiløb til de bedste af deltagerne.

CE på toppen

Årets nr. 2 hos herrerne Christian-Emil Thorup kigger ned af facet. Tilskuere kan lige skimtes i bunden

Inden vi kunne komme igang med konkurrencen, skulle konkurrencefacet dog sikre af Tignes pisteurs, så alle deltagere måtte pænt vente ved bunden af en lift (På toppen blæste det som en åndssvag). Men endelig efter 1,5 – 2 timers ventetid fik vi vores go! Konkurrencen er på, det er helt nyt face og nu skal det gå tjept.

Starten af facet

Den sværeste indgang som vinderne begge startede ved

Pigerne først

Ved lodtrækning var det blevet afgjort at pigerne skulle køre først, og de fik derfor også mindst tid til at kigge på konkurrencefacet. Vel ca. 5-10 minutter inden de skulle tage liften op og hike op til startområdet. Som de sidste par år, så smed pigerne igen ned rigtigt rigtigt hårdt! De kører først og fremmest rigtigt rigtigt hurtigt og så kombinerer de bedste af dem, farten med flere fede klippedrops. Hatten af for pigerne!

Herrerne

Sneen var på store dele af konkurrencefacet, den bedste vi har kørt på i alle mine konkurrence år, så der var ingen tvivl om at alle ville gå efter sejren. Det gav også udslag i en del styrt blandt flere af forhåndsfavoritterne, mens der også blev landet rigtigt mange gode runs. Facet som især på lookers right indeholdt mange fede muligheder, blev udnyttet og kørt hårdt hele dagen. En del af de sidste riders, fik sværere forhold da vejret begyndte at trække ind, men heldigvis holdt det sig nogenlunde, og konkurrencen kunne blive gennemført!

Fløjgaard dårlige forhold

Årets nr. 3 kørte i ikke ligefrem perfekte forhold, men går alligevel stort. Se om du kan spotte ham.

Vinderrun 2015

[video_lightbox_vimeo5 video_id=124095604 width=1000 height=700 anchor=https://freeskiing.dk/wp-content/uploads/2015/04/vinderrun-2015-freeride-dm1.png]

Resultat af Freeride DM 2015

Alle riders nåede igennem konkurrencen – og det blev derfor tid til at finde vinderne af Helly Hansen Freeride DM 2015. Dommerne gik i deres hule og sammenlignede notater, mens alle riders spændt gik og ventede på de endelige resultater af konkurrencen.

Honorable mention piger: Marie Lyhne

Honorable mention

Sickbird piger: Sofie Kyed

Sofie kyed sickbird

Fuld fart præmie: Mette Grønborg

Fuld fart frem

Mr. Bombhole herrer: Martin Schøber

Mr bombhole

Top 3 piger:

  1. Malene Madsen
  2. Mette Lindegaard
  3. Marie Lyhne

Pige podie

Top 3 herrer:

  1. Alexander Renshaw Hundegger
  2. Christian-Emil Thorup
  3. Christian Fløjgaard

Herre podie

Især herre podiet var præget af flere store overraskelser, men det er en del af charmen ved freeride konkurrencer. Det er ikke altid til at vide, hvordan dommerne har set de forskellige runs og vurderet dem imod hinanden. Hvilket også altid vil være genstand for en del diskussion, og i år var ingen undtagelse.

Tak for denne gang

Endnu engang så endte Freeride DM lykkeligt. Det var meget tæt på ikke at lykkedes, men i sidste ende blev konkurrencen alligevel afgjort. Som altid skal der lyde et stort tak til arrangørerne for at få det gennemført, og især for at tro på det til det sidste og inddrage riders i beslutningsprocessen.

Freeride DM

Ikke første gang CE Thorup er med til Freeride DM

Fulde resultatlister Freeride DM 2015

Piger:

Piger

Herrer

Herrer 1

Herrer 2