Freeride DM kvalifikationen blev afholdt under en skyfri himmel og høje temperaturer. Dette betød at facet ved start nr. 1 blev tøet op i løbet af dagen. Desværre gjorde dette sig ikke gældende for facet ved start nr. 2. De franske pisteureres mente ikke at det var forsvarligt at sende skierne ned over den del. Derfor blev det, efter et par udskydelser, aflyst. Alle skiere, som havde planlagt linier på den del af facet skulle derfor finde en ny linie fra start 1. Freeride DM kvalifikationen blev, med lidt forsinkelse, skudt i gang kl. 12.

Damerne startede med at køre Freeride DM kvalifikationen. De kørte rigtigt stærkt og flot skiløb. Mange af damerne valgte at køre den samme linie, ned igennem en stejl og smal coulouir. Anja Bolbjerg kørte, næsten som forventet, dagens bedste damelinie. Hun kom ind igennem et smalt coulouir, som ingen andre damer kørte igennem. Generelt kørte hun med rigtigt god stil og høj fart.

I herrernes Freeride DM kvalifikation er der virkelig kamp om pladserne i finalen. Næsten alle kørte utroligt hurtigt og svære linier. Der blev kørt igennem flere rigtigt sketchy coulouirs med både is og sten midt i dem. Kombiner det med at de selvsamme coulouirs er utroligt stejle og du har en teknisk svær linie. Niveauet var som sagt rigtigt højt.

Tobias Hansen ridersmeeting Helly Hansen Freeride DM

Tobias Hansen forklarer til ridersmeeting, hvordan Freeride DM kvalifikationen kommer til at foregå, med facet i baggrunden.

For at skille sig ud fra mængden til dette års Freeride DM skulle man virkelig køre flot. En af arrangørerne af Freeride DM, Jeppe Hansen, droppede i samme run to af dagens største klipper. En af dem var oppe i starten og den anden klippe var ud fra en smal, iset snetunge. En anden som stak ud fra mængden var Thomas Møller, som ud over en klippe lavede en stor og stilren frontflip. En af forhåndsfavoritterne, Peter Isaksson, bosiddende i St. Anton, imponerende også med masser af kontrol igennem svære passager.

For mit eget vedkommende, sidder jeg med en dårlig smag i munden. Jeg havde selv planlagt en linie ned fra start nr. 2. Den linie havde jeg havde valgt mig ud tidligt i går og fokuseret al min energi på den linie. Min plan B var også fra start nr. 2. Jeg havde derfor ikke brugt ret meget tid på start nr. 1. Det blev jeg dog presset til, eftersom start nr. 2 blev lukket. Jeg valgte derfor en konservativ linie, som jeg er skuffet over. Jeg var nemlig i tvivl om, hvorvidt jeg ville kunne finde vej til mere tekniske stykker. Fik to mindre drops med i min Freeride DM linie, men ikke noget teknisk svært, som jeg havde ønsket mig. Jeg gav den dog fuld gas med farten og kørte ned på lige over et halvt minut.Jeg tror desværre ikke det er nok til at gå videre til finalen. Jeg er skuffet, fordi jeg ville gerne have valgt en linie, som hvis jeg stompede den, ville være en sikker billet i finalen.

Uanset hvad, har det været en rigtigt fed dag, med masser af godt skiløb. De flere hundrede tilskuere fik underholdning for alle pengene til Helly Hansen Freeride DM 2011 kvalifikationen.