Brenda og Alan elskede at stå i offpisten, alene i den dybe sne, væk fra alle andre skiløbere og snowboardere. De brugte ofte meget tid på at gå op ad bjergene med skiene på nakken, for at få så lange strækninger i den offpiste som de virkelig elskede. At hike op ad bjergene var en meget langsommelig og trættende proces. De drømte om at finde en anden og lettere måde at komme op ad bjerget på. Ud af denne drøm kom cat skiing.

Fragtkassen

Efter at have gået med drømmen i noget tid fandt de på at anvende en ombygget pistemaskine til at fragte sig op ad bjerget. Ideen gik ud på at bygge en ”fragtkasse” bag på en pistemaskine, som så skulle fungere som kabine for skiløbere, mens pistemaskinen kørte op til toppen af bjerget. Derved kunne skiløbere stille og roligt hvile benene, samtidigt med at pistemaskinen hurtigt arbejdede sig op til toppen af bjerget.

Den ide blev ført ud i livet, og er stadig grobund for det der kendes som cat-skiing i dag.cat skiing

Kun for de gamle?

Cat skiing har længe været forbeholdt bjergene i Canada, da de canadiske bjerge i geologiske termer er gamle, til forskel fra f.eks. alperne som er ”unge”. Forskellen er at de gamle bjerge grundet flere år med vind og vejr, er blevet lidt mere slidte, så overfladen ikke er så takket, så pistemaskinen lettere kan køre op ad dem.

Cat skiing i Europa

For små 10 år siden blev det første cat skiing selskab lanceret i Europa, og fik derved sat Europa på verdenskort. Det skete i den makedonske bjergkæde Popova Shapka, hvor nogle gamle freeride snowboardere og skiløbere blev trætte af de meget langsomme lifter og adskillige timers ”hiking”, hver gang de skulle op til toppen af bjerget, og ud i offpisten.

Pudder cat skiing makedonien

Pisten Bully

De besluttede sig for at prøve, hvad ingen europæer havde prøvet før, og købte en pistemaskine fra den østrigske fabrikant Pitzen Bully og byggede den om så den kunne transportere 10 personer op til toppen. Dertil lejede de et hotel i en lille, stort set efterladt makedonsk bjergby, hvorfra de kunne tilbyde cat skiing rejser inkl. hotel og logi, hvor offpiste skiløbet var 100 % i fokus.

Ti år er gået og de samme mennesker tilbyder stadig cat skiing oplevelser fra den makedonske bjergby. Selvom mange mennesker efterhånden har prøvet cat skiing konceptet, er fokus præcis det samme som for 10 år siden. Der har været plads til at udvide så der nu er en nyere og bedre Pisten Bully. Den gamle benyttes dog fortsat i peak perioder.

Skiteori.dk i Makedonien

Skilærer Henrik Thorsen har i samarbejde med De Brede Planker en årlig udviklingstur i Makedonien. Det ser vildt sjovt ud.

De Brede Planker

Rejsebureauet De Brede Planker har siden 2010 arrangeret cat skiing ture til hotellet i Makedonien, og i tråd med da det hele startede, så er fokus stadig at nyde offpisten så meget som muligt, sammen med det fåtal af andre skiløbere og snowbardere der måtte være på hotellet samtidigt. De Brede Planker arrangerer ture igennem hele vinteren, og tilbød sidste vinter som noget nyt ”udviklingsugen”.

skier cat skiing makedonien

Udviklingsuge i Makedonien

Udviklingsugen er til dig som gerne vil blive bedre til at køre offpiste. Udover den sædvanlige bjergguide er der også en dansk skilærer i udviklingsugen. Han kommer med tips og tricks til hvordan du kan blive bedre og hurtigere i pudderen. Efter en uge i den makedonske offpiste vil du helt sikkert have rykket dig gevaldigt, uanset hvilket niveau du begynder på.

Video

Til den kommende vinter bliver der arrangeret to udviklingsture til Makedonien, hvoraf den anden er en forlænget weekend. Der vil derfor være rig mulighed for at prøve cat skiing konceptet og få mulighed for at nyde offpisten helt for sig selv, ligesom Brenda og Allan drømte om for ca. 30 år siden.

Yderligere info kan findes på De Brede Plankers hjemmeside: www.debredeplanker.dk

Forfatteren

Denne artikel er skrevet af Christoffer Backmann Sørensen, som udover at stå bag De Brede Planker, er en entusiastisk og passioneret skier og surfer.