
Jah, Pow’e og whiteout i Silvretta Montafon
Vi kørte tidligt afsted fra St. Anton over Arlberg passet. Et begyndende snefald tegnede godt for to dage i et skiområde, som er velkendt for sine mange offpiste muligheder og mangel på freeridere og offpiste skiløbere.
Efter at have haft nogle problemer med at lokalisere turistkontoret i den lange dal, som er meget opdelt, lykkedes det os at få fat i vores liftkort og køre direkte til liften. Her hookede vi op med vores gode venner, hvoraf flere af dem har gjort sæson i Silvretta Montafon.
Vissing steeze på en solskinsdag inden vi ankom. Foto: Jens Peter Frederiksen
Vil du lære mere om Silvretta Montafon – Besøg da deres hjemmeside
Claim to fame
- Vorarlbergs største skiområde med 245 km piste
- Verdens længste skitunnel
- Hochjoch Totale – 12 km lang dalnedfart
- Nike Snowpark
- Randonné til Schweiz og Lichtenstein
Piste check
Første dag foregik i stormlignende forhold. Det var blæsende, gråt og ret så koldt. Dagen gik med at udforske pisterne og prøve kræfter med de mere eller mindre menneskelige setups og features i parken. Vi kan skrive under på at Hochjoch Totale er lang og meget underholdende. Pisten snor og bugter sig gennem skoven, hvilket har givet den en masser rollers og sjove sving.
Omkring Nova og Garfrescha findes det største antal pister og moderne lifter, så er du en pistefræser er det her du skal bruge størstedelen af din tid.
Jens Petter thrasher en ordentlig pillow. Foto: Iversenphotography.com
Nike Snowpark i Montafon
Nike Snowpark er et kapitel for sig selv. Sidste år brugte Nike Silvretta Montafon til deres Nike Chosen uge. Snowparken har derfor en masse vilde og seje features, som kan få enhver parkrotte til at glæde sig som et lille barn. For undertegnede var det mere en kamp med frygten for de enormt høje rails og et trappe setup. Men vil du blive en bedre freestyler er det klart et sted at holde til. Snowparken har sin egen lift, som hurtigt tager dig op igen.
Da vi som nævnt tidligere overhovedet ikke så solen i løbet af vores to-dages besøg, har det været svært at vurdere skiområdets muligheder. Men ifølge vores gode venner er mulighederne for offpiste- og touring skiløb uanede. Især det mindre område, Gargellen, skulle svømme i muligheder for touring og store linier.
Martin på vej ned i et pillow paradis. Foto: Iversenphotography.com
Snestorm
Vi fik dog lov til at prøve Montafon i 20 cm nysne og stormskiløb – Og nøj hvor var det godt. Vi kørte stort set udelukkende fra en lift. Terrænet i den tilhørende skov var afvekslende, udfordrende og vanvittigt sjovt. Der var åbne flader, tætte træer, stejle passager og frem for alt masser af store og små pillows, hvor vi fik en masse luft under skiene.
På ski i Silvretta Montafon
Lidt optagelser fra den ene dags skiløb i Montafon. Masser af pillows til slut.
En ensom fornemmelse
Som bonus var der næsten ikke andre freeridere. Jeg tror vi talte det til omkring 10 par brede ski, flere var der ikke. Så kan du lide; en skarp snowpark, masser af sne, udfordrende og sjovt terræn og et fåtal af freeridere? Så skal Montafon være din næste skidestination. Tilmed er det nemt at rejse til. Tag toget til Bludenz, uanset om du flyver til München eller Zürich er det lige i nærheden og herfra tager du lokalbanen ind i dalen. Det er super nemt.
Christian Emil viser sine Armada ski frem. Foto: Iversenphotography.com
Fokus på det vigtige
Den lange dal er delt meget op, så et godt råd vil være at du skal være opmærksom på, hvor du bor. Vi boede i St. Gallenkirchen, som giver adgang til begge sider af dalen og er en hyggelig lille by. Skal skiløbet være i centrum og gør det ikke noget at du skal være opmærksom på bustider for at komme rundt, så er Silvretta Montafon et oplagt valg.
Freeskiing.dk kan kun anbefale Silvretta Montafon. Her til slut får du lidt flere billeder.
Jens Peter på downrailet. Foto: Michael Bach
Martin får luft under skiene inden en masse pillows. Foto: Iversenphotography.com
Vissing på det skræmmende trappesetup. Foto: Michal Bach
Jens Petter på toppen af en pillow. Foto: Iversenphotography.com

Martin
0 Comments
Leave a Reply Cancel reply
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
God artikel og flotte billeder – Dog fejler alle links til iversenphotography.com – Lidt surt, hvis der nu er flere gode snebilleder at kigge på derovre :o)
Siden er nede i øjeblikket. Men når designet er blevet opdateret mig har fotografen lovet mig at den vil komme op igen. Der er masser af fede skibilleder. Det er helt sikkert.