Sherpas Cinemas Into the Mind

83 minutter er netop fløjet afsted. Årets mest hypede skifilm har for en kort stund, gjort mig mundlam, men med en fantastisk fri følelse i kroppen, dog på samme tid efterladt mig helt tom for ord, hvilket jeg på nuværende tidspunkt tolker som både godt og skidt. Sherpas Cinema’s (ski)film Into The Mind som netop har vundet IF3’s priser for “Best Editing” samt “Film of the year” har virkelig imponeret mig, samt sat en masse tanker i gang.

Heli filming Into the mind

Fantastisk lyd og billede

Into the Mind er den flotteste ski film jeg til dato har set, måden filmen er redigeret på, giver seeren følelsen af, at der hele tiden sker noget interessant, og i forhold til andre ski film, så sidder du faktisk koncentreret gennem hele filmens forløb, med blikket låst fast til skærmen. Dette skyldes også at Sherpas Cinema virkelig har sparket noget musik ind i filmen, som gør Into the Mind virkelig fysisk, ment på den måde, at det føles som om musikken, følger et bankende hjerte, med stærke rytmer og perfekte tone skift i takt med billedklipning. Grundet den fangende musik og hurtige cinematografi vil det ikke ha’ virket forkert at kalde filmen Into the Body, istedet for Into the Mind.

Mere end en skifilm

Livets gang

Selve filmen er delt ind i 12 kapitler, der skal følges som livets gang. Dog følger man gennem hele filmens historie, en skiløber gennem hans mål om, at udføre den vildeste linie, som indebærer nogle svære beslutninger for hovedpersonen og makkeren, hvilket efterlader hovedpersonen med oplevelser på både godt og ondt. Undervejs i filmen ses en masse forskellige segmenter fra skiløbere verden over, hvor der ved nogle af dem, virkelig er lagt noget tanke bag. Blandt andet følger man i kapitlet “Death” Johnny Collinson, Kris Erickson og Kye Petersen i Bolivia, et kapitel som giver stof til eftertanke og virker gribende, da man ser Kye Petersen, som tidligere har mistet sin far til skiløbet, blive velsignet af en lokal “Shaman” og efterfølgende sætter han kurs mod toppen af bjerget. Symbolsk.

Skifilm eller ej

“For lidt ski, for meget nature channel”

Således lyder en af kommentarene på Itunes, omkring Into the Mind, som virkelig ligger op til en god debat. Into the Mind er langt fra, som den klassiske skifilm, hvor du ser tonsvis af fede linier, urban skiing, tricks på enorme kickers osv. Det virker mere som om, at de har haft fokus på at skabe en gribende film, hvor naturen er i hovedsædet. En beslutning, jeg virkelig sætter pris på. Into the Mind har efter de første premiere fået en del kritik grundet for få skiscener, og for meget fokus på overdramatiseret klipning, samt billeder fra naturen. Men er det i virkeligheden ikke naturen det hele handler om, når man snakker ski.

Har du prøvet at hike eller kastet dig ud i Randoneé skiløb, så kender du selv til følelsen af, at have brugt flere timer på, at bevæge dig til et sted, og se en udsigt, ingen andre har været ved eller set før, hvilket giver dig en fuldendt følelse af frihed og tanke om at du/i er alene i verden. Da næsten alle freeride ski film har fokus på hundredevis af svære linier og drops, synes jeg personligt, Sherpas Cinema har skabt en inspirerende film, som har sat fokus på naturen over hele verden og egentlig minder en om, hvad skiløb også indebærer, da man ikke må glemme at turen til toppen af bjerget, kan være ligeså tilfredsstillende som turen ned.

Julian Carrs ekstreme frontflip i Whistler

Hvad bliver det næste

Man kan roligt sige at forventningerne til Into the Mind virkelig var høje, efter at have set Sherpas Cinema’s film fra 2 år siden “All i Can”, som var lidt en “game changer” indenfor skifilm, intet mindre vandt den dog 20 priser, hvilket også har gjort at hypen omkring Into the Mind har været enorm, på samme tid med at den første trailer udkom for 11 måneder siden, og har fået ski entusiaster verden over til at vente i spænding på premieren. Alt i alt er jeg dog ovenud tilfreds, efter at have set filmen, og jeg synes stadig at Into the Mind efterlader seeren med en blandet stemning i kroppen, hvilket nok sætter mig i situationen, at der må trykkes play endnu engang, så må vi se om jeg efter, 83 minutters ren skiporno, stadigvæk har den samme holdning til filmen, mit gæt til det er nok, HELLS YEAH.

Smid endelig din egen kommentar til filmen! Synes du at der er for lidt skiløb og en alt for overdrevet klipning samt unødvendige natur billeder, eller følte du dig grebet igennem hele filmen?

Har du ikke set filmen endnu, så få den købt med det samme, om du er til ski/snowboard eller ej, så lover jeg at du får en oplevelse.