Her er mine bud på mindre kendte skiområder, som uden tvivl er et besøg værd. Har du andre gode forslag til ukendte destinationer, er du velkommen til at skrive en kommentar. Vi vil altid gerne lære nye skiområder at kende.

Østrig

Kappl

Kappl er et mindre skiområde som ligger tæt på Ischgl skiområde. Kappl kan også besøges hvis man køber liftkort til Ischgl, og det er helt klart et besøg værd. Kappls 40 km pister, som sjældent er overrendt, og mere rimelige prisniveau end Ischgl er to gode grunde for at besøge Kappl. Samtidigt byder skiområdet på gode muligheder for offpiste. De mange offpiste muligheder i nærheden af lifterne holder længe, da her simpelthen ikke er særligt mange folk. Der er også masser af randonne muligheder i de omkringliggende bjerge.

Kappl er en mindre tyrolerby  med hyggelig stemning og masser af gode små restauranter. Prisniveauet er mere end rimeligt og oppe i skiområdet er der flere gode muligheder for de mindste til at lære skiløbets mange glæder. Her er et skisports legeland for de små og forældre. Kappl er et rigtigt godt alpe alternativ til de norske og svenske skiområder.

Kappl pistekort

Kappl pistekort

Italien

La Thuile

Lige på grænsen mellem Italien og Frankrig i Aosta dalen ligger det særdeles velfungerende La Thuille skiområde. Med liftkortet til Espace San Bernando får man 150 km pister, som alt fra begyndere til eksperter kan boltre sig på. La Thuille er den italienske del af skiområdet og byder på masser af godt skiløb. Har man brug for en pause kan smutte ind på en af mange små hyggelige restauranter som tilbyder lækre egnsretter og en god kop kaffe. Liftsystemet er meget nyt og effektivt og vil selv på travle dage holde køen på et minimum.

La Thuille er en lille by, som ikke byder på det vilde afterski, så man skal tage afsted for skiløbet og den gode oplevelse. Skiområdet er rigt på offpistemuligheder til de mere eventyrlystne.

La Thuile pistekort

La thuile pistekort

Som det ses på pistekortet tilbydes der også Heli-skiing i La Thuille

Frankrig

La Clusaz

Af Franske skiområder er det hovedsageligt Val Thorens, Avoriaz og Tignes som løber med danskernes opmærksomhed. Men La Clusaz byder også på masser af godt skiløb. Skiområdet er ikke lige så stort som de andre, men med 132 km præpareret piste, gode freestyle forhold og masser af offpiste muligheder, løber man ikke tør for udfordringer i løbet af skiferien.

Offpistemulighederne er endeløse og de fleste ligger tæt på pisterne og nemt tilgængelige. Samtidigt er skiområdet ikke på samme måde, som de tidligere, overrendt og man har derfor mere tid til at finde de gode offpiste linier. La Clusaz har en velpræpareret snowpark, halfpipe og boardercross bane. Så har man taget twintip skiene med, så er her også mange muligheder.

La Clusaz skiområde har opfostret skiløbere som Candide Thovex og Xavier Bertoni.

La Clusaz pistekort:

La Clusaz pistekort

Norge

Vierli

Vierli skiområde som har valgt at sætte en enorm stor fokus på deres snowpark. Det er et meget lille skiområde med kun 6-7km piste og 5 lifter. Tilgengæld er deres snowpark helt i særklasse. Med sin egen effektive lift, kan man nå masser af ture i Vierli snowpark.

Det er en af grundene til at Cph Open afholdt i Vierli snowpark. Snowparken er blevet kåret til Norges bedste, hvilket ikke siger så lidt. Samtidigt ligger Vierli skiområde tæt på Danmark, i Telemarken, og er derfor en oplagt destination til en hurtig weekendtur på ski.

Vierli pistekort

vierli pistekort

Video fra Vierli snowpark

Med Niklas Mattson, som kører for Colour skiwear.

Jeg håber du fandt lidt inspiration til skiferien med min gennemgang af mindre kendste skiområder.