Real Ski Backcountry

I forbindelse med Winter X Games Europe i Tignes, har ESPN lanceret Real Ski Backcountry, hvor 8 af de bedste backcountry freestylere konkurrerer om 50.000$. De har alle lavet et 90 sek video edit, som det nu er op til verdens skiere at bestemme, hvem der skal vinde. De otte skiere er, Sammy Carlson, Parker White, Dane Tudor, Sean Pettit, Pep Fujas, Chris Benchetler, Tanner Hall og Wiley Miller.

Du kan se alle videoerne og stemme på dine favoritter herinde

(Jeg stemte på Parker White, Sean Pettit, Pep Fujas og Wiley Miller! Jeg tror Sean Pettit tager det hele. Sorry SKIBOSS)

Backcountry freestyle konkurrence

Slopestyle verdensmesterskaberne

I norske Voss bliver der i den kommende weekend afholdt verdensmesterskaberne i slopestyle. Træningen er allerede startet i dag. Til at vise de danske farver har vi sendt Rasmus DJ og Hans Jakob Brandt op til de norske fjelde for at konkurrere med verdens bedste. Det er nok tvivlsomt om de kan konkurrere mod de bedste, men vi håber på det bedste og krydser fingre for dem.

God fornøjelse drenge

War of Rails 2013

Det er ikke mange deciderede rail konkurrencer, der findes derude. Dem der er, er tilgengæld rimeligt vanvittigt. War of Rails i Bear Mountain er nok den vildeste. Jeg tror ikke der er et eneste af de obstacles som jeg turde ramme.

Vurdér selv i videoen fra War of Rails herunder:

Energidrikkene fortsætter deres storsatsning på freeski

Red Bull og Monster kæmper i øjeblikket om herredømmet i flere store sportsgrene, herunder freeskiing. Især indenfor freestyle kæmper de om at få signet de bedste skiere, for at kunne fremvise det bedste med lige netop deres logo på hovedet. Det har givet udslag i at Red Bull har signet Jesper Tjäder og Monster Energy har signet Clayton Vila. Førstnævnte er sandsynligvis den mest lovende skandinaviske freestyler, både urban og i parken, mens Clayton i øjeblikket er verdens bedste urban skier.

Kæmpestore balls

Julian Carr har altid lavet vilde ting. Kæmpe klippedrops, som han ofte krydrer med en front flip er efterhånden blevet standard for ham. Under et filmshoot med Sherpas Cinema, dropper han 120 feet henover det legendariske Air Jordan drop i Whistler.